Historiens dyreste skilsmisse: Bezos' eks får 239 milliarder
Efter 26 års ægteskab er det slut mellem Jeff og Mackenzie Bezos.På billedet ses parret til Vanity Fairs oscarfest i 2018.
Foto: Danny Moloshok/Reuters
Generelt Af
Torsdag blev der sat endeligt punktum for den dyreste skilsmisse i historien.

Efter 26 års ægteskab er verdens rigeste mand, Amazon-stifter Jeff Bezos, og hans hustru, forfatteren MacKenzie Bezos, blevet skilt.

Det skriver de begge på det sociale medie Twitter.

MacKenzie Bezos forlader ægteskabet med aktier til en værdi af svimlende 36 mia. dollar, svarende til 239,5 mia. kroner, samt omkring fire procent af parrets andele i internetgiganten Amazon.

Jeff Bezos beholder 75 pct. af parrets aktier i Amazon samt alle parrets aktier i avisen The Washington Post. Det skriver MacKenzie Bezos på Twitter.

"Jeg er glad for at have givet ham alle mine aktier i The Washington Post og Blue Origin og 75 pct. af vores andele i Amazon - plus stemmeret over mine andele for at støtte hans fremtidige arbejde med de fantastiske firmaer."

"Jeg er spændt på mine egne planer, og jeg er taknemmelig for fortiden, ligesom jeg ser frem til, hvad der kommer som det næste'," skriver hun på Twitter.

Parret blev gift i 1993 og har fire børn sammen. De annoncerede deres skilsmisse i januar.

Jeff Bezos grundlagde Amazon fra familiens garage i Seattle i 1994. Siden da er virksomheden ekspanderet til hele verden og har i dag en markedsværdi på hele 796 mia. dollar. Det svarer til cirka 5,3 bio. kroner.

Erhvervsmediet Forbes anslår Jeff Bezos formue til at være 110 mia. dollar, svarende til 731,8 mia. kroner. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Skilsmissen gør MacKenzie Bezos til den tredjerigeste kvinde i verden efter kosmetikgiganten L'Oreals arving Francoise Bettencourt Meyers og detailvirksomheden Walmarts Alice Walton.

/ritzau/

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsks gamle smertensbarn atter i problemer: "Vi har lukket forretningen ned i en del lande"

Bjarke Ingels har tegnet et middagsstel med sine kumpaner, Jens Martin Skibsted og Lars Holme Larsen

Boligejernes nye superlån går i rekordkurs: "Det er en vild udvikling"

Søren Skou: Vi er meget tilfredse med udviklingen i storsats - det skal vise sit værd næste år

Redaktionens favoritter til Copenhagen Cooking

Sure investorer sagsøger Novo Nordisk for kursmanipulation - kræver 11,8 mia kr i erstatning

De store roséchampagners opgør

Aktieluk i USA: Flotte fredagsplusser - men endnu et ugeminus

Den nat det stak af for Normann Copenhagen