Kina trækker i land i handelsforhandlingerne med USA
Foto: Jason Lee / Ritzau Scanpix
Generelt Af
Kina er efter sigende i færd med at trække i land i forhold til flere af de løfter, som er blevet givet i de igangværende handelsforhandlinger med USA, og det bremser tempoet i forhandlingerne.

Det skriver Bloomberg News tirsdag med henvisning til unavngivne embedsmænd med kendskab til sagen.

De kinesiske forhandlere har ifølge rapporterne flyttet deres positioner, fordi Kina ikke mener, at landet har modtaget de nødvendige garantier fra de amerikanske forhandlere om, at eksisterende toldsatser på kinesiske varer vil blive rullet tilbage i forbindelse med en handelsaftale.

Kina har i forbindelse med samtalerne lovet at stramme op på beskyttelsen af udenlandske virksomheders ophavsret, hvilket blandt andet et lovforslag i sidste uge vidnede om, men landets forhandlere har også tidligere lovet databeskyttelse til medicinalvirksomheder og bedre patentbeskyttelse, som forhandlerne nu trækker sig fra.

Blandt Bloomberg News' kilder er der dog delte meninger omkring udviklingen. Nogle peger på, at Kina er ved at bevæge sig væk fra sine tidligere løfter, mens andre ser det som almindelig forhandlingstaktik.

En kilde tæt på USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, som sammen med finansminister Steve Mnuchin fører an i forhandlingerne fra amerikansk side, har dog afvist, at Kina skal trukket tidligere løfter tilbage.

Nyheden fra Bloomberg News tog tirsdag toppen af stigningerne i de amerikanske aktier. Inden nyheden var S&P 500-indekset i plus med så meget som 0,7 pct. i 2852,42 indekspoint, men siden hen er indekset faldet tilbage til et plus på 0,4 pct. i 2843,30 indekspoint.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk digital HR-platform rejser tocifret millionbeløb

Søstrene Grene rykker ind i Finland: Direktør har planer om at åbne 35 nye butikker i år

BMW 3-serien overgår sig selv: Masser af power og 17 km/l i snit

It-ekspert om sexafpresning: Slet mail uden beviser

Britisk finansminister vil gå af i protest mod Boris Johnson

Sol, sand og en 1,5 billion dollar offshore økonomi: De Britiske Jomfruøer kæmper mod gennemsigtighed

Ugen der kommer: Mays afløser overtager Downing Street 10

S-regeringen vil give alle flygtninge gratis uddannelse

Hvad du ikke skal tro om de unge