Generelt Af
En endnu ukendt fejl hos Rigspolitiet var skyld i, at sirenerne sent fredag aften blev tændt i flere byer i Midt- og Vestjylland.

Det var i første omgang udviklingen af sundhedsskadelig røg en fra en brand i en fabriksbygning i Viborg, der var årsag til, at der blev udsendt sirenevarsel i byen.

Men ved en fejl lød sirenerne også flere andre steder.

- Der sker simpelthen en beklagelig fejl i vores ende, der gør, at vi får hylet med sirenerne. Ikke kun i Viborg, hvor der rent faktisk var brand, men også i en række andre kommuner, siger Thomas Kristensen, pressechef i Rigspolitiet.

Pressechefen oplyser, at Rigspolitiet nu vil kigge nærmere på, hvordan det kunne ske. Han fortæller desuden, at Rigspolitiets afdeling i Glostrup overtog betjeningen af landets sirener i sidste uge.

- Ja, det kan sagtens være en medvirkende forklaring, at der har været en form for betjeningsfejl, og det er det, vi lige skal have kigget på, siger Thomas Kristensen.

Vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Henrik Nielsen oplyser lørdag formiddag, at sirenerne i hvert fald kunne høres i blandt andet Holstebro, Skive, Herning, Ikast og Silkeborg.

- Som jeg kan fornemme på pressen og de oplysninger, der er tilgået os fra kolleger rundt om i politikredsen, så er det stort set hele politikredsen, som har været berørt.

- Så jeg tror, at det er Midt- og Vestjyllands sirener, der har kørt i aftes klokken 22.20, siger Henrik Nielsen.

Lyden af sirenerne skabte ifølge vagtchefen utryghed i befolkningen i området, hvilket gav travlhed på politiets telefoner. På et tidspunkt var 600 personer i kø. Og det kan være problematisk, fortæller han.

- Det giver de problemer, at dem, der virkelig har brug for at ringe til politiet eller 112, som også var fuldstændig lagt ned, ikke kan komme igennem, siger Henrik Nielsen.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Landsholdsstjerne investerer i ungt gamer-startup: "Det er selvfølgelig et sats, men jeg kunne bare se en enorm energi og vilje i dem"

Stor Mercedes overbeviser med skøn brummen fra V6-dieselmotor

Kunde i Københavns Andelskasse er tiltalt for hvidvask af milliarder i USA: Pengene menes at stamme fra investeringssvindel og pyramidespil

Materieludlejers opkøb af dansk konkurrent bliver godkendt - opnår milliardomsætning og på vej mod mulig børsnotering

Restauratør Umut Sakarya: "Det er som at komme på museum, når man kigger på damerne, fordi de er så gamle"

Regnskabet var "branchens bedste nogensinde": Kählers resultat er faldet med 95 pct. på fem år

Så du er rig: Hvilken bil er den bedste til at komme rundt i?

Andrea Elisabeth Rudolph blev vred og stiftede sit eget hudplejefirma: Præsenterer nu endnu et rekordoverskud