Chef for krakket bitcoin-børs får betinget dom for at snyde med data
Foto: Quentin Tyberghien / Ritzau Scanpix
Generelt Af
Det førte til stor usikkerhed om bitcoin-valutaen, da japanske MtGox, der på et tidspunkt var den største børs for den digitale valuta, kollapsede i 2014.

For den tidligere chef for børsen, Mark Karpelès, faldt der fredag en dom efter en årelang retssag.

Her idømte en japansk domstol den 33-årige franskmand en betinget dom på to og et halvt år for at manipulere med data.

Det betyder, at han ikke skal i fængsel, medmindre han begår kriminalitet inden for de næste fire år.

Karpelès blev samtidig frikendt for anklager om bedrageri for flere millioner med kunders konti.

Domstolen begrunder dommen med, at Karpelès "har gjort alvorlig skade på brugerne" ved at manipulere med data. Derudover har han "misbrugt sine evner som it-ingeniør og sin position og autoritet".

Karpelès havde ellers erklæret sig uskyldig i både datamanipulation og bedrageri, mens anklagerne gik efter ti års fængsel.

Deres påstand lød, at Karpelès havde bedraget for 341 millioner yen svarende til omkring 20 millioner danske kroner. Det var penge, som han ifølge anklagerne havde brugt på en overdådig livsstil.

Men bedragerianklagerne blev af dommeren afvist, da han ikke mente, at der var blevet gjort økonomisk skade på MtGox.

Han vurderede heller ikke, at Karpelès havde haft slette hensigter.

Her citerede dommeren ekspertudtalelser om, at ejere af små og mellemstore virksomheder ofte låner penge uden ordentlig finansiering. Dommeren mente, at Karpelès havde haft til hensigt at betale tilbage.

Nobuyasu Ogata, Karpelès' advokat, fortæller på sin klients vegne, at det er en meget vigtig dom.

- Det står nu klart, at han er uskyldig i forhold til anklagerne om, at Mark handlede ulovligt for egen vindings skyld, siger advokaten.

MtGox-krakket efterlod en lang række sure investorer.

Børsen lukkede ned i 2014, efter at 850.000 bitcoins - til en værdi af flere milliarder kroner på det tidspunkt - forsvandt fra dens digitale bankbokse.

Bitcoin har de senere år været omdiskuteret og tabt meget værdi.

På sit højdepunkt i december 2017 nåede valutaen en værdi på 20.000 dollar. Den er nu faldet til lige under 4000 dollar.

/ritzau/AFP



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Helle Ib: Især to ting springer i øjnene i regeringspapir

Aktieinvestor: Ekstreme afkast er normalt for aktier - væn jer til det

Mette F. varsler "målrettede skattestigninger"

Nilfisk nedjusterer forventninger til organisk vækst efter modvind på nøglemarkeder: Aktien dykker

Udsigt til aktiefald - Trump under pres for våbenhvile

Forbud mod topskattelettelser og mulighed for mere udenlandsk arbejdskraft: Her er de vigtigste punkter i ny regeringsaftale

Morgenbriefing: Danmark får en S-regering, gigantisk nordisk børsnotering på vej

Prisen på guld er den højeste i seks år og kan stige yderligere, hvis krisen mellem Iran og USA eskalerer

Tiger-ejer sigter mod gigantnotering i september: Danskere står til at blive mangemillionærer