Volkswagen-chef undskylder for Auschwitz-reference: "Ebit macht frei"
Foto: Tobias Schwartz / Ritzau Scanpix
Generelt Af
Den administrerende direktør for en af verdens største bilproducenter Volkswagen har måttet undskylde for sit sprogbrug på et ledermøde tirsdag, efter at selskabet havde fremlagt sine resultater for 2018.

Det skriver flere medier, blandt andet Reuters og Die Presse.

Under mødet, hvor ledelsen også blev præsenteret for en spareplan, sagde Herbert Diess:

- EBIT macht frei.

EBIT er i regnskabslingo en meget brugt forkortelse for Earnings Before Interest and Tax (resultat før renter og skat red.)

"Arbeit macht frei" er dog en kendt frase, der blev benyttet af Nazityskland - ikke mindst i arbejds- og udryddelseslejre.

Ordsproget, der betyder "arbejde gør fri", er nok bedst kendt fra, at det - støbt i metal - hang over indgangen til blandt andet Auschwitz.

Auschwitz i Polen var den største koncentrations- og udryddelseslejr under Holocaust. Det estimeres, at over en million mennesker blev dræbt eller døde i lejrkomplekset.

Udtrykket er dog originalt fra det 19. århundrede og tilskrives lingvisten Lorenz Diefenbach. Det blev brugt allerede af Weimarrepublikken i forbindelse med promovering af beskæftigelsestiltag.

Mens Herbert Diess med ordvalget mente, at et pænt overskud var afgørende for handlemulighederne i Volkswagens divisioner, så undskylder han nu for ordvalget.

- Det var et meget uheldigt ordvalg, og hvis det utilsigtet har såret nogens følelser, så er jeg oprigtig ked af det, siger Herbert Diess til det tyske medie Wirtschafts Woche.

Han fortæller også til mediet, at Volkswagen og dets ansatte er meget opmærksomme på "det specielle historiske ansvar, der hviler på Volkswagen i forbindelse med Det Tredje Rige".

Volkswagen var i høj grad et nazistiske prestigeprojekt, der skulle producere billige biler til arbejderklassen.

Under Anden Verdenskrig blev produktionen dog omlagt til militært udstyr, blandt andet den meget brugte Kübelwagen. I samme periode blev der udnyttet store mængder tvangsarbejdere.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Så sker det: Nordea Kredit og Totalkredit åbner for fast rente på 1 pct i 30 år

    B&O-topchef om stort kursfald: Jeg beklager til aktionærer - men er overbevist om at strategien er rigtig

    Spar Nord-boss efter afvisning i endnu et overtagelsesforsøg: "Når man stikker snuden frem, risikerer man at få en blodtud"

    Ritzau vil overtage markedet for fondsbørsmeddelelser: "Det skal give pænt overskud i løbet af et år"

    Massive kurshug til B&O-aktien: Dykker over 20 pct efter markant nedjustering

    Dyrere cigaretter er skrottet, men der er penge fra stram asylpolitik: Sådan finder Løkke de nye sundhedsmilliarder

    Danske Bank: Aktier vil peake de næste 18 måneder

    Overblik: Sådan har Legos ejerstruktur udviklet sig

    Regeringen og DF klar med 9 mia kr til sundhedsreform: Sådan bliver pengene brugt