Våbenbutikker har siden nytår kunnet sælge peberspray lovligt: Vi sælger betydeligt mere, end vi havde regnet med
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Flere end forventet køber pebersprays hos våbenforhandlere i både Storkøbenhavn og Østjylland.

- Vi sælger betydeligt flere pebersprays, end vi har regnet med, og vi har solgt til alle aldersgrupper og både mænd og kvinder, siger Knud Nielsen, der er sikkerhedsansvarlig i Østjysk Våbenhandel.

Han vurderer, at Østjysk Våbenhandel har solgt omkring 400 pebersprays, siden 1. januar, hvor det blev lovligt at have peberspray i hjemmet.

Den store interesse for den kradsbørstige spray har "Hunters House" på Frederiksberg ved København også oplevet.

Daglige leder af våbenbutikken "Hunters House", Ole Høiberg, fortæller, at han sælger mange pebersprays hver dag, men vil ikke oplyse om det konkrete antal.

Den forholdsvis nye peberspray-lov skaber dog forvirring hos kunderne, fortæller både Østjysk Våbenhandel og "Hunters House".

- De fleste kunder har været i tvivl om lovgivningen, og det har vi også for dens sags skyld, siger Ole Høiberg.

Våbenforhandlere, der har tilladelse til at sælge pebersprays, har pligt til at vejlede kunderne. En peberspray koster typisk omkring 100 kroner.

- Det har taget lang tid at sætte sig ind i reglerne, fordi vi er forpligtet til at vejlede kunderne, og det kan godt have sine besværligheder, fordi det er nyt, siger Ole Høiberg.

Også Østjysk Våbenhandel har oplevet en tvivl hos deres kunder, når det har drejet sig om peberspray.

- Kunderne ved ikke rigtig noget andet, end det er lovligt med pebersprays. Om pebersprayen er lovlig og har den lovlige styrke, det ved de ikke, siger Knud Nielsen fra Østjysk Våbenhandel.

Peberspray er et væske med et peberekstrakt, der kan blinde i 30 til 40 minutter.

Våbenbutikker skal have tilladelse gennem politiet til at forhandle pebersprayen, der er kun er lovlig inden for hjemmets fire vægge.

Det er ulovligt at købe peberspray på nettet gennem udenlandske forhandlere.

/ritzau/

Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan opleve Rasmus Hougaard og andre internationale thought leaders på Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Lær af de dygtigste og få konkrete værktøjer til dit eget ledelsesarbejde. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


ECB-direktør præsenterer model for centralbankudstedte kryptovalutaer

Danske Bank: Oliekrig i Mellemøsten vil kaste verden ud i global recession

Mette F vil lave klimakontrakt med erhvervslivet: "Hvis vi skal nå målene i 2030 og 2050, er vi nødt til at gå i gang branche for branche"

Steen Bocian: Har ECB mon kopieret det danske system?

Sværere at forhandle pris: "Vi skal helt tilbage til starten af 2007 for at finde afslag, der er lige så lave som i dag"

Presset Thomas Cook søger om konkursbeskyttelse

Bombeskader på saudisk oliegigant ser værre ud end ventet: Kan holde olieprisen oppe

Storaktionær sælger ud i Zalando: Aktien bankes ned med 9 pct

Speas nærmer sig afvikling - venter udlodning af 950 kr pr aktie