Forskere i København udvikler nyt våben der kan afsløre kopivarer
Er Louis Vuitton-tasken ægte?
Foto: Arkiv: Ritzau Scanpix
Generelt Af
Forskere fra Københavns Universitet har opfundet en ny teknologi, der skal afsløre, om en vare er forfalsket.

Idéen er, at forbrugerne ved hjælp af deres mobiltelefon vil kunne tjekke, hvorvidt de har fingrene i en kopivare gennem et unikt mønster.

- Mærket behøver ikke at være større end et komma. Og det er umuligt at kopiere, for sandsynligheden for, at to varer har samme fingeraftryk, er lig nul, siger forsker og lektor ved Københavns Universitet Thomas Just Sørensen.

Teknologien har netop gennemgået 10.000 test, hvor der i ingen af tilfældene var gengangere i mønstrene.

Metoden kan bruges på alt fra tøj og møbler til medicin og vinflasker.

- Mønsteret eller fingeraftrykket består af en smule gennemsigtig blæk, der kan sprayes på forskellige slags materialer, herunder papir og metal, siger Thomas Just Sørensen.

Systemet funger sådan, at hver enkelt vare, der forlader en fabrik, er udstyret med sit eget fingeraftryk, som er registreret i en database.

- Det er hverken kompliceret for producenter eller forbrugere. Blækket er magen til den, som producenten i forvejen bruger ved print, og for forbrugerne er det bare endnu en app, de henter på deres mobil, siger Thomas Just Sørensen.

Ifølge Thomas Just Sørensen er det umuligt at kopiere.

- Producenter, der laver kopivarer, kan også registrere sig i systemet, men de koder vil jo så også være unikke til det, de har lavet. Og de vil aldrig nogensinde kunne lave kode, der svarer til en Louis Vuitton-taske, siger Thomas Just Sørensen.

Københavns Universitet har taget patent på systemet, som mangler softwaredelen.

Forskerne forventer, at app'en vil være færdig i løbet af det næste år.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Morten Erik Friis er udstationeret i Saudi-Arabien og oplever benspænd i sin danske bank: "Nu kan jeg pludselig ikke købe flere aktier"

Gomspace efter 70 pct fald: Sådan står vi hvis storkunde svigter

Debat: Den barske sandhed er, at svenskerne i øjeblikket har langt bedre entreprenører

Kriseramt Postnord i bedring – men den danske forretning trækker stadig ned

Boeing suspenderer 2019-forventninger efter flyulykker

Formand for nedrivere vil ikke anke millionbøde i kartelsag: Dommen vælter ikke vores stærke fundament

Hovedsædet i Randers har modtaget et enkelt brev med pulver, trussel og afpresning: Danish Crown har nu indført skrap kontrol ved alle indgange

Bybilen er gået i bakgear på børsen: Vi er en lækkerbidsken i 2021 lover direktøren

SAS-kunder med strejke-angst får lov at booke om gratis