Tennislegende ser transkønnede sportsudøvere som snydere
Martina Navratilova protesterer mod transkønnede kvinder, men har ikke noget imod kvinder, der har et medfødt højt testosteronniveau.
Foto: Edgar Su/Reuters
Generelt Af
Tennisstjernen Martina Navratilova har en glorværdig karriere bag sig. Men på det seneste har hun skabt debat på baggrund af sine udtalelser om transkønnede kvinder i elitesport.

I The Times har tennislegenden skrevet en klumme om, at det ikke er retfærdigt, at kvindelige transkønnede sportsudøvere deltager i elitesport blandt kvinder.

Den er skrevet i kølvandet på et kontroversielt emne, der løbende florerer i eliteverdenen, hvor Navratilova er blevet stærkt kritiseret for sin holdning.

Selv om transkønnede atleter tager testosteronnedsættende medicin, er der stadig fordele i muskulaturen og i knoglemassen, lyder en af Navratilovas begrundelser.

- Jeg vil meget gerne indgå i en dialog med en transkønnet kvinde, men jeg vil ikke konkurrere mod hende. Det ville ikke være fair, skriver Navratilova og tilføjer:

- En mand kan beslutte sig for at blive en kvinde, tage hormoner, hvis sportsorganisationen forlanger det, vinde alt og måske endda tjene en lille formue og så derefter ombestemme sig og gå tilbage til at lave babyer, hvis han ønsker det. Det er vanvittigt, og det er snyd, lyder det fra tennisspilleren.

Også den canadiske banecykelrytter Rachel McKinnon, som er transkønnet, bliver nævnt. Hun er nemlig den første transkønnede kvinde, der har vundet VM-guld i sprint i banecykling.

- McKinnon har med stor entusiasme forsvaret sin ret til at konkurrere. Da hun blev testet, var hendes testosteronniveau inden for de grænser, som Det Internationale Cykelforbund (UCI) tillader, skriver Navratilova.

Det har fået banecykelrytteren til at svare igen med tweets og kalder Navratilovas udtalelse for foruroligende, chokerende og dybt transfobisk.

- Hun beskylder mig for at være transfobisk og forlanger, at jeg sletter mine tweets og undskylder, lyder det fra Navratilova.

Selv om kvinder som McKinnon bliver nævnt, kommer Navratilova ikke med nogen eksempler inden for tennisverdenen.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


EU-formand øger pres på May: Vil kun udskyde brexit, hvis hun kan skaffe flertal

Lokalbank blev 110 mio kr. mere værd efter offentliggørelse af fortroligt brev: Et spil om købstilbud er gået i gang

Ny hvidvaskbestemmelse taget i brug: 45-årig kvinde varetægtsfængslet mistænkt for hvidvask af over 100 mio kr

Aktier i USA: Minusser før rentemelding

Aktier i Europa: BMW og Bayer bragede ned efter skidt nyt

Tonny Thierry Andersen vil se om han kan "sætte fart" på dele af Nykredit

Aktier: FLSmidth med til at stoppe langvarig optur

Brexit-kaos fortsætter: Her er tre mulige udfald af torsdagens EU-topmøde

Nykredit-topchef: Vi har planlagt at ansætte Tonny Thierry i en rum tid