Generelt Af
Mindst 60 mennesker frygtes omkommet efter en oversvømmelse i en guldmine i Zimbabwe. Det oplyser en minister i landets regering.

Mellem 60 og 70 mennesker gravede på ulovlig vis guld i to nedlukkede mineskakter, der blev oversvømmet tirsdag, da en dæmning i nærheden brød sammen.

- Håber om at finde nogen i live er meget lille, siger en regeringsansat mineingeniør, Michael Munodawafa, til nyhedsbureauet AFP.

Minen, der ligger omkring 175 kilometer vest for hovedstaden Harare, havde håbet at begynde at få guldgraverne ud fredag eftermiddag.

Men vandmasserne i de underjordiske tunneler er massive, og det sinker redningsarbejdet.

- Vi har mistet en masse mennesker, og det er smerteligt at se en masse redningsfolk, som har arbejdet her i tre dage uden held, siger Albert Mazongo, hvis to brødre er blandt dem, der blev fanget i mineskakterne.

De mennesker, der på ulovlig vis begiver sig ind i minerne for at finde guld og sælge det videre, løber en enorm risiko.

De begiver sig ind i minerne om natten med hakker og skovle, men især i regntiden er det farligt at være i mineskakterne, fordi den bløde jord kan få tunnelerne til at kollapse.

Det menes, at de uautoriserede guldgravere udvinder en ikke ubetydelig del af de i alt 33 ton guld, der årligt hentes op af Zimbabwes guldminer.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Gamingaktier blev banket ned i 2018: Er det nu, du skal investere i dem?

78-årige Benny Frandsens virksomhed buldrer frem: Resultat vokset otte år i træk

Styrelse henter 2,5 milliarder på opkrævning af gæld

Rockwool og FLS i bunden af rødt C25 efter dårlige nøgletal globalt

Icelandair dropper igen drøftelser om samarbejde med Wow Air

Skatteminister udskyder ny boligskattelov til efter et valg

Truslen fra cyberspionage er fortsat på højeste niveau

Deutsche Bank-chefer får forbud mod at handle Deutsche-aktier

Teknisk analyse: Hold dig fra Danske Bank - aktien kan falde yderligere