Generelt Af
Tusindvis af venezuelanere har tirsdag været på gaden i det kriseramte sydamerikanske land. De forlanger, at landets militær og præsident Nicolas Maduro lader nødhjælp komme ind i landet.

Nødhjælp fra USA har hobet sig op i Venezuelas naboland Colombia, fordi militæret under Maduros ordrer har blokeret for den.

Maduro afviser, at der i øjeblikket udspiller sig en humanitær krise i Venezuela. Han mener i stedet, at det hele er en "politisk forestilling", der skal give USA en undskyldning for at lede en invasion i landet.

Den spændte politiske situation i Venezuela spidsede yderligere til i januar.

Her udnævnte lederen af den oppositionskontrollerede Nationalforsamling, Juan Guaidó, sig selv som fungerende præsident i landet.

Han er siden blevet anerkendt af en lang række vestlige lande.

Juan Guaidó var selv en del af tirsdagens demonstrationer. Her sagde han, at han vil sørge for, at nødhjælpen kommer til landet 23. februar.

- Der er næsten 300.000 venezuelanere, der vil dø, hvis nødhjælpen ikke når frem. Der er næsten to millioner, hvis helbred er i fare, siger Juan Guaidó.

/ritzau/AFP



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Hovedstaden er danmarksmester i skat på erhvervsliv

    Analytikere kan ikke enes om Mærsk i 2019

    Interview med formand for estisk finanstilsyn: Det danske finanstilsyn har været for bløde over for Danske Bank

    Her kommer boliglånet med 0 pct. i fast rente

    Danske skove har det ringe og er blevet mørkere

    Conferize indgår investeringsaftale på 75 mio kr med amerikansk fond

    Genmabs helsårsskøn i fokus ved årsregnskab

    Danske Bank lukker ned for aktiviteter i Baltikum og Rusland: "Vi er kede af at skulle forlade Estland på den baggrund"

    Forskere i København udvikler nyt våben der kan afsløre kopivarer