Hvor mange fløj fra CPH?
Københavns Lufthavn (CPH) fortæller tirsdag, hvor mange passagerer, der benyttede lufthavnen i januar.
Årets første måned er en af de typisk svage måneder i luftfartsindustrien, og lufthavnen måtte sidste år på dette tidspunkt melde om en tilbagegang i januar til 1,9 mio. rejsende.
Hele 2018 endte dog som et rekordår for CPH med i alt over 30 mio. passagerer.
Regnskab fra rejsegigant
Den tysk-engelske rejsekoncern Tui, der i mange år var kendt som Star Tour i Danmark, afslører sine regnskabstal for 1. kvartal i 2018/19.
Selskabet blev mere end solbrændt på børsen i sidste uge, da Tui-aktien blev grillet og tabte 18 pct. af sin værdi. Det skete, efter rejsekoncernen meldte ud, at de for hele indeværende regnskabsår nu blot forventer en "stabil indtjening". Tidligere hed målet en vækst på 10 pct.
Catalanere for retten
I den spanske hovedstad Madrid tager en domstol nu fat på retssagen mod 12 catalanske ledere. De er alle tiltalt for at være involveret i forløbet omkring den ulovlige folkeafstemning om selvstændighed i Catalonien, der fandt sted i 2017.
Ni af de 12 er under anklage for oprør mod Spanien.

Bliv kunde på borsen.dk/blivkunde
Det sker i dag: Rejsegigant med regnskab efter stryg på børsen

Foto: Paul Hanna/Ritzau Scanpix
NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.
Abonnér:
![]() |
![]() |
![]() |