Forskere vil flyve blodprøver med droner for at spare tid
Foto: Scanpix
Generelt Af
Fremtidens blodprøver bør ikke risikere at havne i en bilkø eller være afhængig af personale, der skal sætte sig bag rettet, før de kan komme frem.

I hvert fald ikke hvis det står til en gruppe forskere på SDU. De har netop fået luft under vingerne i et nyt projekt, hvor målet er, at droner skal flyve blodprøver mellem hospitaler.

Det skal både være billigere og hurtigere, lyder visionen fra Kjeld Jensen, der er forsker ved SDU Dronecenter og projektleder på Healthdrone.

"Hvis man for eksempel møder op på akutmodtagelsen i Svendborg, så går der i gennemsnittet 12 timer, før prøven går ind til laboratoriet i Odense til analyse," siger han.

"Kunne man skære det ned til én time, så har man sparet 11 timers transporttid, og dermed kan lægen typisk få svar mange timer før, at han ellers ville have fået det," tilføjer Kjeld Jensen.

Men visionen for, hvad dronerne kan fragte rundt i landet, stopper ikke ved blodprøverne.

Til sidst er målet at teste droneflyvninger med personer, så en læge kan undgå trafik på land, hvis vedkommende mangler akut på en operationsstue.

"De sidder også i bilerne og kører frem og tilbage i dag, fordi der er mangel på de her højt specialiserede læger." 

"Ved at bruge dronerne kan vi gøre deres arbejdsdag hurtigere, mere effektiv og lettere," siger Kjeld Jensen.

Hvis alt går efter projektlederens plan, er den første person i luften i en prøveflyvning i år 2022.

Det er ikke meningen, at projektet skal udvikle dronerne fra bunden. Der er i forvejen gjort en masse forarbejde, som de ifølge projektlederen kan drage nytte af.

I det afrikanske land Rwanda har man allerede erfaringer med at transportere blod og vacciner til fjerne klinikker.

I Schweiz har selskaber også lavet prøveflyvninger mellem hospitaler.

Forskerne i projektet skal derfor finde de bedste droner på markedet til formålet og justere dem, så de passer.

De skal arbejde med projektet i tre år sammen med virksomhederne Falck og Autonomous Mobility.

Derudover har Innovationsfonden investeret 14 millioner kroner i projektet, som samlet har et budget på omkring 30 millioner kroner.

/ritzau/

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Seniorboliger er et overset guldæg for investorer

Annoncørbetalt
indhold af Koncenton

Forsiden lige nu


Danske Banks advokater undersøger fyring af detektiver: "Nu mener man åbenbart pludseligt, der stadig er noget, der skal undersøges"

Ambu siger farvel til bestyrelsesformand: Coloplast-formand overtager stolen

Veloxis kan blive næste aktie i C25 - investor spår stor fremgang

Ambu skuffer med overskudsprognose for 2019/20: Lancerer duodenoskop hurtigere end ventet

Tidligere Mærsk-topchef bliver formand i hollandsk kæmpeselskab: Omsatte for 381 mia kr sidste år

Analytiker: Naturligt med formandsskifte - Ambu kan blive en væsentlig spiller

Aktieåbning: Ambu sendes helt til tops efter regnskab i rødt C25

Investor Live: Følg Ambus spektakulære optur efter nyhedsrig morgen

Chefstrateg: Spred risikoen - urolighederne i Hongkong kan blive en rullende snebold