Eliten flyver til Davos i privatfly for at tale om klima
Den tidligere amerikanske vice præsident Al Gore giver en tale ved WEF.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Politikere og erhvervsfolk fra hele verden siger, at de er mere bekymrede for klimaforandringer end nogensinde før. Det stopper dem dog ikke fra at chartre privatfly i rekordantal, når de begiver sig mod det årlige World Economic Forum (WEF) i den schweiziske bjerglandsby Davos.

Dermed synes den bekvemmelighed og komfort, det giver at flyve i privatfly frem for kommercielt, at veje tungere end det CO2-fodaftryk, det efterlader.

Ifølge Air Charter Service (ACS) kommer der i løbet af det tre dage lange topmøde til at lande næsten 1500 privatfly i lufthavnene i nærheden af Davos. Det er 200 flere end sidste år.

Et estimat fra Privatefly.com er endnu højere. Her anslås det, at der i forbindelse med topmødet i denne uge kommer til at lande omkring 2000 privatfly i Davos.

Efterspørgslen på privatfly omkring tidspunktet for topmødet overstiger markant andre store begivenheder, der også normalt vækker stor efterspørgsel. Det gælder blandt andet Super Bowl og Champions League-finalen.

Det fortæller Andy Christie, direktør for privatfly hos Air Charter Service.

"Vi har haft bookinger fra Hongkong, Indien og USA - ingen anden begivenhed har den samme globale appel," udtaler direktøren i en erklæring.

Arrangørerne af World Economic Forum insisterer på, at de kompenserer så meget som muligt for det CO2-udslip, der genereres af den private luftfart, gennem deres egne initiativer på stedet.

"Vi opfordrer vores partnere fra erhvervslivet og andre til at tage foranstaltninger, der udligner det," sagde Dominique Waughray, chef for globale anliggender ved WEF, i sidste uge.

"De fleste af de privatfly, der kommer ind, bruges af regeringsembedsmænd. I forhold til Wienerkonventionen er den mest effektive og sikre måde at fragte folk til en begivenhed på via fly," sagde han.

International flytrafik anslås at stå for omkring to procent af det samlede CO2-udslip i verden.

/ritzau/AFP

NYT AFSNIT Kristian Thulesen Dahl (DF) har sat statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) i en særdeles prekær situation. Sådan lyder vurderingen fra Børsens ansv. chefredaktør Bjarne Corydon, efter Kristian Thulesen Dahl onsdag trak en streg i sandet og meddelte, at partiet ikke vil komme Socialdemokratiet til undsætning. Hvor efterlader det Mette Frederiksen og hendes muligheder for at komme til magten? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co."



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Køb øl-aktier: De skummer over nu

Annoncørbetalt
indhold af Investtech

Forsiden lige nu


Corydon: Thulesen Dahl har forladt Mette Frederiksen ved alteret

Handelsstrid rammer amerikanske renter - trykkes ned i 2017-niveau

Chr. Hansen-bossens personlige mål er en bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv: "Hvis det er en smuk eftermiddag, går jeg tidligere"

Falsk vin for milliarder overstrømmer markedet: "Jeg er overbevist om, at problemet bliver større"

Mens konservative kræver Mays afgang fredag - kæmper hun videre for brexit-aftale

Kina: USA skal rette op før forhandlinger om handelsaftale kan fortsætte

Markedet lukker: Handelsstrid og svage PMI-tal præger rødt marked - Mærsk faldt inden regnskab

Analytikere forventer medvind til Mærsk i skyggen af handelskrig - men "det vil overraske mig helt vildt, hvis der kommer en opjustering"

Formand for lokalbankerne: Vi er blevet skydeskive for pressen, politikere og offentligheden