A-kasse-bestyrelse får skarp kritik i sag om fyret direktør
Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix
Generelt Af
Den tidligere formand i Akademikernes A-kasse Allan Luplau og bestyrelsen får kritik for håndteringen af sagen om den fyrede direktør Michael Valentin.

Det viser en undersøgelse lavet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star). Den er blandt andet tilsynsmyndighed for a-kasser.

Det skriver Ekstra Bladet. Avisen har set en orientering sendt til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Generelt får bestyrelsen kritik for, at Michael Valentin har kunnet handle for meget på egen hånd.

Det er sket "uden tilstrækkeligt ledelsestilsyn fra a-kassens bestyrelse og formand", skriver Star i orienteringen.

Star mener, at bestyrelsen burde have sat spørgsmålstegn ved den tidligere direktørs dispositioner.

Blandt andet nævnes a-kassens deltagelse på Folkemødet. Det samme gælder større donationer og sponsorater.

Det er blandt andet kommet frem, at a-kassen har givet 50.000 kroner til Løkkefonden. Fonden har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen.

Desuden fremhæver Star store vinindkøb og betaling af Michael Valentins fødselsdagsreception. Star vurderer, at bestyrelsen har svigtet sit ledelsestilsyn.

Sagen om Akademikernes A-kasse startede med fyringen af Michael Valentin i september sidste år. Siden er det blevet afsløret, at a-kassen blandt andet har betalt private middage.

Allan Luplau får kritik for at have givet mangelfulde oplysninger om donationen til Løkkefonden.

Star påtaler, at a-kassen i sin egen undersøgelse af sagen ikke mente, at der var foregået noget, som var i strid med formålsbestemmelserne i Akademikernes A-kasse.

Sagen har også ført til, at formand Allan Luplau og to næstformand har trukket sig.

Det samme gælder den konstituerede direktør Britt Dyg Haun og sekretariatschef Line Verbik Byriel.

Akademikernes A-kasse kan komme med bemærkninger til undersøgelsen indtil 23. januar. Herefter trækker Star en afgørelse i sagen.

Allan Luplau ønsker ikke over for Ekstra Bladet at kommentere kritikken.

/ritzau/

Få pladser tilbage: Børsen inviterer dig med bag om skandalen om landets største skatterøveri

Efter fem uger som skatteminister stod det klart, at Skat var blevet snydt for hele 12,3 mia. kr. Du har nu en unik mulighed for at komme helt tæt på skandalen om udbyttesagen, når tidl. skatteminister Karsten Lauritzen og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et indblik i hele sagens forløb og konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Tilmeld dig til her.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Robotaktier er på vej til at blive en megatrend

Annoncørbetalt
indhold af Saxo bank

Forsiden lige nu


Nye butikker presser Søstrene Grenes overskud: "Vi regnede med at gøre det bedre så vi står ikke med armene over hovedet"

Analytiker: Store investorer holder øje med Sydbank

Søstrene Grene dropper plan om 500 butikker

Konkurrencestyrelsen advarer tolke mod kartel: "Det er jo et trusselsbrev"

Niels Lunde: Selv en unicorn kan tvivle på sig selv

Medie: Sydbank og Spar Nord har drøftet fusionsplaner

Regeringen frygter: Små virksomheder er ikke brexit-parate

Apples brand falmer i Kina på grund af handelskrigen

51-årig headhunter vendte tilbage til skolebænken: "Jeg var et sted i min karriere hvor tiden føltes rigtig"