USA: Trumps ministerkandidat støtter Mueller-undersøgelse
William Barr, der er nomineret som kandidat til posten som amerikansk justitsminister.
Foto: Nicholas Kamm / Ritzau Scanpix
Generelt Af
Præsident Donald Trumps nominerede kandidat til posten som justitsminister, William Barr, vil i Kongressen love, at han vil beskytte den særlige anklager Robert Muellers efterforskning af Ruslands rolle i amerikansk politik.

- Jeg mener, at det har vital betydning, at den særlige anklager får lov til at færdiggøre sin efterforskning, siger Barr i en erklæring, som han senere vil fremsætte i Kongressen.

Matthew Whitaker er fungerende justitsminister, men Trump har nomineret William Barr til posten.

- Jeg mener, at det er i alles interesse - i præsidentens, i Kongressens og ikke mindst i den amerikanske befolknings interesse, at denne sag bliver løst, og at den særlige anklager får lov til at gennemføre sit arbejde, siger Barr.

Barr, som er tidligere justitsminister under præsident George H.W. Bush, er blevet udsat for hård kritik fra demokrater, efter at han i juni sendte vicejustitsminister Rod Rosenstein et længere memo, hvori han kaldte Muellers undersøgelse af Trump for "en fatal fejltagelse".

Barr er blevet nomineret med bred støtte fra Republikanerne, men han ventes i denne uge at blive udsat for en byge af nærgående spørgsmål, når han over to dage skal fremstilles over for Senatets retsudvalg.

Dagen efter midtvejsvalget den 6. november afskedigede Trump sin justitsminister Jeff Session.

Justitsministeren fører tilsyn med den såkaldte Rusland-undersøgelse, som tidligere FBI-chef Robert Mueller står i spidsen for.

Mueller blev i maj bedt om at undersøge, om Rusland har blandet sig i præsidentvalget i 2016, hvor Trump blev valgt.

I sin erklæring siger Barr, at han har kendt Mueller professionelt i 30 år, og at han har tillid til hans kompetencer.

/ritzau/Reuters

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



App lader dig afstemme firmaudgifterne i realtid

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


Økonomer blander sig i valgkampen: Det er et oplagt tidspunkt at lave flere reformer på arbejdsmarkedet

Nu vender Thulesen ryggen til Mette F: S må rode alene med egen blok

Efterspørgsel på genbrugsplast eksploderer: "Vi mærker den stigende efterspørgsel på daglig basis"

Helle Ib: DF blokerer for Mette Frederiksens powershopping

Aktieluk i USA: Mildere kurs over for Huawei løftede aktierne

Fransk enke sagsøger Boeing for 276 millioner dollar

Theresa May vil lade Underhuset stemme om ny folkeafstemning om brexit

Ny måling: Danskerne er splittet om højere skatter for ekstra velfærd

Cityring står foran voldgiftsag i milliardklassen