Mange meldes kvæstet af gaseksplosion i bageri i Paris
Foto: Ritzau Scanpix
Generelt Af
Ni personer er alvorligt kvæstet, efter at der lørdag formiddag er sket en eksplosion i et bageri i den franske hovedstad, Paris.

Det oplyser franske myndigheder.

Eksplosionen menes at være forårsaget af et gasudslip, og omkring 200 brandmænd arbejder ved adressen i Rue de Trevise i det niende arrondissement - omkring en kilometer fra Operaen.

Braget, der smadrede vinduer, væltede biler og kvæstede flere mennesker, kunne høres i store dele af det centrale Paris.

"Der var glasskår overalt, butiksfacader var blæst ud, og vinduer var ødelagt op til tredje og fjerde sal," fortæller 38-årige David Bangura, der befandt sig nær ulykkesstedet, ifølge Reuters.

Fotos og videooptagelser på sociale medier viser, at hele facaden på bygningen, hvor bageriet ligger, er styrtet sammen. Murrester og glasskår ligger spredt overalt i gaden.

Der er både mange brandbiler og ambulancer på adressen, hvor brandfolk anvender stigebiler for at evakueret folk fra bygningen. To helikoptere er landet i nærheden for at tage sig af de tilskadekomne.

Det danske udenrigsministerium opfordrer folk til at holde sig fra ulykkesstedet.

Eksplosionen har vakt bekymring mange steder, da myndighederne frygter nye voldsomme demonstrationer i weekenden af de såkaldte gule veste. Over 5000 politifolk er udkommanderet forskellige strategiske steder i byen.

"De Gule Veste" indledte deres protestaktioner i midten af november. Demonstrationerne begyndte som fredelige protester mod høje leveomkostninger. De har dog siden taget form af en mere generel utilfredshed med præsident Emmanuel Macron og udviklet sig voldeligt.

Den franske indenrigsminister, Christophe Castaner, oplyser ifølge nyhedsbureauet AP, at "situationen er under kontrol".

En unavngiven talskvinde i det franske politi oplyser til AP, at der ikke er sket nogen dødsfald i forbindelse med eksplosionen.

/ritzau/AFP

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Et sted under jorden i København gemmer Kim Mikkelsen dyre dråber for 20 millioner: Her er hans bedste køb til dato

Nyt princip ville hive 2 mia kr ud af Socialdemokratiets 2025-plan: "Vi spiser vores egen medicin fremadrettet"

Søren Skous løfter fra generalforsamlingen: Fire nye nøgletal til hver eneste kvartalseksamen

Kina finder nye våben i kamp mod Trump

Kontroversielt investortip: Køb kun danske aktier - "Kan godt være farligt set fra bankernes side"

Huawei klar med eget styresystem, hvis USA fastholder forbud

Aktieåbning: Pandora og Mærsk daler til bunds i surt marked

Mette Frederiksen møder rød kritik for "tyndt" opgør med ulighed

Theresa May nægter at trække sig - minister går af i protest