Generelt Af
Stockholm vil være vært for vinter-OL i 2026.

Det har længe været kendt, men fredag indsendte den svenske hovedstad sit officielle bud, på hvordan arrangementet i så fald skulle afholdes, til Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Det skriver flere nyhedsbureauer.

Det officielle bud har fået navnet "Stockholm Are 2026" og indebærer blandt andet, at de alpine skikonkurrencer afholdes i Are, der ligger over 500 kilometer nordvest for den svenske hovedstad.

Samtidig skal der afholdes skihop i Falun, der ligger cirka 220 kilometer nordvest for Stockholm, mens kælkekonkurrencer helt utraditionelt skal afholdes i Letland i byen Sigulda.

De resterende konkurrencer skal afholdes i Stockholm.

I oktober sagde flere lokalpolitikere i Stockholm, at de ikke ønskede et vinter-OL i byen i 2026. Men der er altså nu fundet tilstrækkelig støtte til at indlevere et officielt bud til IOC.

Det svenske bud konkurrerer med et fælles bud fra de italienske byer Milano og Cortina d'Ampezzo.

Værterne for vinter-OL i 2026 bliver fundet ved en afstemning i IOC i juni.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


S vil løsne regler for boliglån i København

Helle Ib: Baner De Radikale vej for en S-V-regering?

Fintech-selskab melder Nets-datter til Datatilsynet

Brødre solgte snusfabrik: Nu tjener den 122 mio kr

Investor har scoret over 300 procent på aktiekøb i 2009 - nu går han i shorthandel

EU's nye højre-alliance baner vej for mere Putin-indflydelse og fake news

Tøjrigmand ramt af økonomiske øretæver: Nu er ejendomme i fokus

Dansk milliardær mister tre børn i angreb i Sri Lanka