Forbrugerrådet: Kasi Jespers kampagne minder om hasardspil
Jesper Kasi Nielsen.
Foto: Thomas Lekfeldt/Arkivfoto/Ritzau Scanpix
Forbrugerrådet Tænk advarer mod Jesper "Kasi" Nielsens kampagne, hvor han præsenterer muligheden for at investere i sit angivelige milliardtilgodehavende hos smykkeselskabet Pandora.

Det skriver Berlingske Business.

Det er voldgiftsretten, der til sommer skal afgøre hvorvidt Jesper "Kasi" Nielsen har krav på et tilgodehavende hos Pandora, efter årelange stridigheder mellem selskabet og forretningsmanden. "Kasi"-familien anslår værdien af det tilgodehavende til omkring 1,9 mia. kr.

Forretningen giver investorer chancen for at købe andele af det angivelige milliardbeløb. En andel skal koste 10.000 kr., og Jesper Nielsen beskriver investeringsmuligheden som "sjov" og "anderledes".

Vagn Jelsøe, der er vicedirektør hos Forbrugerrådet Tænk, ser dog ikke på forretningen med et smil.

"Det materiale, jeg har set, er renset for oplysninger om tabsmulighederne. Intelligente mennesker kan muligvis se, at hvis man spiller hasard, kan tabe sine penge, men det bliver jo fremstillet, som om det er en indlysende vindersag, hvor du i værste fald vil få pengene to gange igen," siger Vagn Jelsøe til Berlingske Business.

"Kasi" oplyser, ifølge Berlingske Business, at de første 400 andele er udsolgt.

Ifølge Finanstilsynet er investorer på egen hånd, hvis de vælger at købe andele.

"Når vi som i denne sag umiddelbart vurderer, at der ikke er tale om et finansielt instrument, så indebærer, det blandt andet at vi ikke kontrollerer, om de oplysninger, der er annonceret, er korrekte eller ej. Derfor er man som investor i det her tilfælde heller ikke beskyttet, så investorbeskyttelsesmæssigt er man på egen hånd," siger kontorchef i Finanstilsynet Ove Feddersen til Børsen.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


SAS-piloter går i strejke - titusindvis af passagerer rammes fredag

Nets betalte til chefers lukrative investering

Morgenbriefing: SAS-piloter går i strejke, Amazons overskud boomer

Hotelkæde med vokseværk: "Vi sparer sammen til noget der ligger centralt i København"

Intel nedjusterer forventningerne - aktien falder 7 pct

Aller-topchef skoser minister: "Det er i min verden lovsjusk"

SAS aflyser over 200 flyafgange som følge af mulig konflikt

Kapitalfondschefer skal forklare sig i retten om Nets-chefers incitamentsprogram