Langdistancer trækker Københavns Lufthavn op på rekordniveau
Foto: Emma Sejersen / Scanpix
Generelt Af
Der var travlt sidste år i Københavns Lufthavn.

Den rundede 30,3 mio. passagerer i 2018, og det er rekordhøjt for lufthavnen.

Det fremgår af lufthavnens egne trafiktal.

"Det er jo altid en milepæl, når man runder så stort et tal, og det betyder, at vi ender i top-15 i Europa," siger administrerende direktør Thomas Woldbye.

I 2018 havde lufthavnen 1,1 mio. flere rejsende. Det svarer ifølge lufthavnen til ekstra 16 fyldte Boeing 737-fly hver eneste af årets dage.

Størst fremgang var der i 2018 på de lange, interkontinentale ruter til destinationer udenfor Europa. Her voksede antallet af passagerer med 11 procent til 3.611.444.

"Alle langdistanceruter er nøgleåbninger for os, men det har især været vigtigt, at der er kommet direkte fly til den amerikanske vestkyst, Indien og Kina," siger Thomas Woldbye.

2018 var året, hvor ruten mellem København og New Delhi kunne fejre etårsfødselsdag. Antallet af rejsende på ruten voksede med næsten 60.000, oplyser lufthavnen.

Når nu milepælen på 30 mio. passagerer er nået, er næste delmål 40 millioner om året, fortæller Thomas Woldbye.

"En fortsat udvikling forudsætter, at Danmark fortsætter med at være et succesfuldt og populært land, hvor turister gerne vil rejse hen," siger han.

"Det er afgørende for velstanden i et lille land som Danmark at være godt forbundet med resten af verden, så vi kan handle, udveksle viden og få investeringer og turister til landet," tilføjer han.

Ved udgangen af året var der 177 direkte, internationale ruter til og fra København, heraf 41 lange ruter til destinationer udenfor Europa.

/ritzau/

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Økonomer blander sig i valgkampen: Det er et oplagt tidspunkt at lave flere reformer på arbejdsmarkedet

Nu vender Thulesen ryggen til Mette F: S må rode alene med egen blok

Efterspørgsel på genbrugsplast eksploderer: "Vi mærker den stigende efterspørgsel på daglig basis"

Helle Ib: DF blokerer for Mette Frederiksens powershopping

Aktieluk i USA: Mildere kurs over for Huawei løftede aktierne

Fransk enke sagsøger Boeing for 276 millioner dollar

Theresa May vil lade Underhuset stemme om ny folkeafstemning om brexit

Ny måling: Danskerne er splittet om højere skatter for ekstra velfærd

Cityring står foran voldgiftsag i milliardklassen