Vulkanudbrud i Indonesien slynger aske op i atmosfæren
Den 1800 meter høje Soputan-vulkan på den nordlige del af øen Sulawesi i Indonesien er gået i udbrud. Indonesiens mange øer ligger på Stillehavets "ring af ild", og landet har over 120 aktive vulkaner og rammes ofte af jordskælv.
Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Et kraftigt vulkanudbrud i Indonesien slynger aske 7500 meter op i atmosfæren.

- Det er den 1800 meter høje Soputan-vulkan på den nordlige del af øen Sulawesi, der er gået i udbrud, siger en talsmand for landetes katastrofeberedskab, Sutopo Purwo Nugroho.

I morgentimerne søndag kom der to kraftige udbrud, og indbyggerne i området har fået besked på at holde sig væk fra vulkanområdet. Sulawesi er den tredjestørste ø i Indonesien.

Myndighederne frygter, at gloende varm lava vil løbe ned i floder og vandløb. Befolkningen på en del af øen har også fået besked på at bruge ansigtsmasker som beskyttelse mod askeregn.

Indonesien, som har omkring 6000 beboede øer, er med over 260 millioner indbyggere verdens mest folkerige muslimske land.

Indonesiens mange øer ligger på Stillehavets "ring af ild", hvor kontinentalpladerne mødes. Landet har over 120 aktive vulkaner og rammes ofte af jordskælv.

Et skælv med en styrke på 6,2 blev søndag registreret 168 kilometer sydvest for Jayapura, rapporterede USA's Geologiske Overvågningscenter (USGS).

I november sidste år blev omkring 25.000 evakueret fra et område omkring vulkanen Agung på ferieøen Bali, der er kendt for sine strande og templer.

Agung, der er det højeste punkt på øen, befinder sig på Balis østlige side og har en højde på lidt over 3000 meter. Et udbrud i Agung i 1963 kostede over 1000 mennesker livet.

/ritzau/AP


NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Helle Ib: Lars Løkkes SV-tanke kom lidt klodset fra start

B&O-forhandlere savner nye produkter: Nu får de kostbart kæmpe-tv til efteråret

"Det sidste man skal gøre er jo ting, man ikke synes er rigtige. Så må man finde et andet job"

Schweiziske vælgere godkender skattefordele til multinationale firmaer

Ny meningsmåling: To blå partier under spærregrænsen

Dansk laboratorietest: Diesel forurener mindre end benzin

Skal du snart ud at rejse: Ny undersøgelse viser de bedste og værste lufthavne og flyselskaber

Ambu indgår amerikansk samarbejde om distribution

S vil skære udslip af drivhusgasser 60 pct. i 2030