Slås stadig for billigere brændstof: 133 kvæstet og 412 anholdt under uroligheder i Paris
Bevægelsen "De Gule Veste" fortsætter kampene imod prisstigninger på brændstof.
Foto: Alain Pitton/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Den franske præsident, Emmanuel Macron, tog direkte til Triumfbuen i det centrale Paris, da han søndag formiddag kom hjem fra G20-topmødet i Argentina.

Området omkring dette vartegn er præget af de voldsomme uroligheder lørdag aften.

Politiet siger søndag ifølge nyhedsbureauet AP, at 133 blev kvæstet, og 412 er anholdt. Blandt de kvæstede er 23 betjente.

I gaderne står de udbrændte biler stadig tilbage, husmure er sodede efter brand, og Triumfbuen er med Macrons ord "besudlet" af graffiti.

En demonstration mod stigende afgifter og høje leveomkostninger udviklede sig til et voldeligt oprør lørdag aften.

Demonstranter stak ild til biler, smadrede ruder, plyndrede forretninger og kastede sten mod politiet, som svarede igen med tåregas og vandkanoner.

Nogle af demonstranterne var bevæbnet med metalstænger og økser.

Det er de værste uroligheder, den franske hovedstad har oplevet i årevis.

Macron vil senere søndag holde krisemøde med sin premierminister og indenrigsminister.

En regeringstalsmand siger ifølge Reuters, at man overvejer at indføre undtagelsestilstand for at forhindre en gentagelse af urolighederne, der betegnes som nogle af de værste i et årti.

Lørdagens voldsomme uroligheder i Paris er den foreløbige kulmination på to ugers protester mod stigende benzinpriser og generelt højere leveomkostninger.

- Vi er nødt til at overveje, hvad vi kan gøre for at undgå en gentagelse af disse begivenheder, siger regeringstalsmand Benjamin Griveaux ifølge Reuters til radiostationen Europe 1.

- Det kan ikke være rigtigt, at hver weekend udvikler sig til et voldsritual, siger Griveaux.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Det estiske finanstilsyn bekræfter: Danske Bank skal være ude af Estland om otte måneder

    Medie: Det estiske finanstilsyn vil lukke Danske Banks filial i Estland

    Svensk krone i dørken efter markant overraskende inflationstal

    Ny chef for Fætter BR fundet internt i Salling Group: 37-årige Charlotte From skal åbne 25 butikker i løbet af foråret

    Tag kontrollen over din pensionsopsparing

    TDC køber konkurrerende mobilselskab

    Better Collective leverer vækst på 54 pct - satser på enormt amerikansk potentiale

    Honda lukker fabrik i Storbritannien i 2021: Tusinder kan miste deres job

    Carnegie løfter Pandora-kursmål og fastholder anbefaling