Generelt Af
En flot karriere i Justitsministeriet, Rigspolitiet og PET kan ende med et ophold bag tremmer. Sådan vil det gå, hvis en dommer og to lægdommere følger opfordringen fra anklagerne i sagen mod Jakob Scharf.

På det 15. retsmøde i Københavns Byret fortalte anklagerne tirsdag, at de ikke har kunnet finde sager, der ligner.

Kun sagen mod Frank Grevil, der var ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste, minder lidt om den mod den tidligere chef for PET. Han blev idømt fængsel i fire måneder. Jakob Scharf bør idømmes fængsel i op til ni måneder, og det skal være ubetinget, lød det.

- Der er masser af skærpende omstændigheder, sagde vicestatsadvokat Jakob Berger Nielsen, mens den 52-årige Scharf på den anden side af retslokalet sad og gjorde notater på sin pc.

Tiltalen skyldes, at Jakob Scharf har ladet sig interviewe til bogen "Syv år for PET" og i 28 passager har brudt sin tavshedspligt, lød påstanden.

- Alle 28 forhold giver et meget klart indblik i PET's maskinrum, som offentligheden ikke burde have fået kendskab til, sagde anklageren.

Et sted sted i bogen beretter Scharf om, at en kvinde hjalp PET ved at udlåne sin lejlighed, så terroristen David Headley kunne overvåges.

- Det gyser i mig, når den tiltalte siger, at det ikke er en fortrolig oplysning, sagde den anden anklager, Sonja Hedegaard.

Advokat Lars Kjeldsen indledte tirsdag sin forsvarstale, og han angreb den nuværende chef og anklagemyndigheden for at lide under en fejlagtig juridisk opfattelse af, at alt i PET er underlagt tavshed.

- Hvis man fortæller, at nogen har piftet dækket på Finn Borch Andersens bil, er det et anslag mod statens sikkerhed, sagde han ironisk.

Byretten har kun fået serveret PET's generelle vurdering af Jakob Scharfs udtalelser, men det er slet ikke nok.

- Vi lever i en retsstat. Man kan ikke udlicitere prøvelsen til PET. Der skal produceres den nødvendige dokumentation, sagde Kjeldsen. Sagen fortsætter onsdag og torsdag.

/ritzau/



/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


De store prisstigninger i København er sat på hold: "Euforien har lagt sig"

Veldrejet junior-Mercedes til den lille familie

USA's demokrater vil have hele Mueller-rapporten offentliggjort

Manden bag historiens største konefinte: "Jeg har skiftet Mercedesen ud med en 12 år gammel Renault"

Trekking i junglen omkring Chiang Mai: Rå natur i rigelige mængder

Uber får kæmpeinvestering før børsnotering

Efterforsker: Kortslutning kan være årsag til Notre Dame-brand

Kontroversielt forbud mod shorting i Wirecard er ophævet

Vindmøller og sol skal forsyne Apple's datacentre med strøm