DSB-personale nedlægger arbejdet: Togtrafikken er ramt i hele landet
Foto: Henning Bagger / Scanpix
Generelt Af
Der kører færre tog, og det giver længere rejsetid onsdag morgen i hele landet.

Det skyldes en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse blandt personalet. Det oplyser DSB på sin hjemmeside.

"Vi kender endnu ikke omfanget og varigheden. Der vil ikke blive indsat togbusser," skriver DSB.

S-togene i København kører dog helt efter planen, skriver DSB på Twitter.

DSB og fagforeningen Dansk Jernbaneforbund har de seneste uger forhandlet om en ny arbejdstidsaftale.

Der er blandt andet uenighed om, hvor meget indflydelse de ansatte skal have på planlægningen af arbejdet.

I sidste uge var meldingen fra Dansk Jernbaneforbund, at der var langt til en endelig aftale.

Baggrunden for striden er, at DSB har meldt sig ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri og derfor har opsagt overenskomster med staten.

De ansatte hos DSB skal derfor over på en privat overenskomst, og i den forbindelse har DSB opsagt en lang række lokalaftaler med de ansatte.

Dansk Jernbaneforbund undersøger baggrunden for onsdagens arbejdsnedlæggelse.

Fagforeningen opfordrer de ansatte til at komme tilbage i arbejde.

/ritzau/

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Theresa May besejrer brexitfløjen og vinder lederopgør

Aktier USA: Plusser efter positive toner fra Trump

Mærsk klar med mia-beløb til grønt sats - rivaler melder hus forbi

Stifteren af To Øl har fået succes ved at lade de ansatte bestemme: "Det handler om at vide, hvornår jeg skal holde mig væk"

De store installatører bliver tromlet når byggerier kører af sporet - og det koster

Analyse: Hvem kan vende et stort kurstab til noget positivt? Claus E. Petersen kan

Køber MBA-studerende ved DTU katten i sækken for 475.000 kr?

Medier: Før afgørende afstemning - Theresa May lover at gå af før næste valg

Niels Lunde: Truslen fra Amazon er større end den ser ud til