Generelt Af
En grundig rengøring har tilsyneladende ikke været tilstrækkelig til at sikre gæster på Hotel Ringkjøbing mod roskildesyge.

Sidste weekend kom det frem, at 60 personer var blevet syge med opkast, diarré og feber.

Det fik hotellet til at iværksætte en omfattende rengøring. Alligevel er der kommet yderligere seks smittede til i ugens løb.

- Vi forventede, at den rengøring, der blev foretaget, havde fået bugt med smittekilden. Det viste sig ikke at være tilfældet, siger beredskabschef Nikolas Hove, Fødevarestyrelsen.

De i alt 66 personer menes at være smittet med norovirus, også kendt som roskildesyge.

Hvordan smitten er kommet ind på hotellet er stadig uvist.

Men da køkkenet blev lukket ned, og der i stedet er blevet hentet mad udefra, er det nærliggende at antage, at smitten ikke kommer fra fødevarer.

- Vi havde først antaget, at smitten kunne stamme fra noget mad, der var tilberedt og serveret hen over weekenden.

- Men i og med at nye gæster i denne uge også er blevet ramt, så må det være noget andet, siger Nikolas Hove.

Fødevarestyrelsen er nu i dialog med hotellet om, hvad man kan gøre for at standse udbruddet.

Spørgsmål: Er det forsvarligt, at hotellet holder åbent?

- Det er jo hotellets ansvar at sørge for, at deres gæster ikke bliver syge. Jeg ved, at de har lavet en grundig gennemgang og har hentet mad udefra, siger Nikolas Hove.

Spørgsmål: Har hotellet gjort tilstrækkeligt for at inddæmme udbruddet?

- Det er noget af det, vi undersøger. Det ved vi mere om i næste uge. Det primære er nu at sørge for, at der ikke kommer flere syge.

Norovirus viser sig ifølge beredskabschefen 24 til 36 timer efter, man har spist fødevarer, der er inficeret med virus, eller rørt ved noget, som bærer virus.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Landsholdsstjerne investerer i ungt gamer-startup: "Det er selvfølgelig et sats, men jeg kunne bare se en enorm energi og vilje i dem"

Andrea Elisabeth Rudolph blev vred og stiftede sit eget hudplejefirma: Præsenterer nu endnu et rekordoverskud

Regnskabet var "branchens bedste nogensinde": Kählers resultat er faldet med 95 pct. på fem år

Pandamani og hotpots: Moderne metropol og gammel kultur smelter sammen i Chengdu

Han hev Moss Copenhagen ud af konkurs og dårligt omdømme: Vi er ude på den anden side

Kronik: Så lad os dog læse kinesisk i Kina!

Dette hotel har værelser, der rengør sig selv: "Vi har et gladere personale nu"

Politisk indsigt: Et mareridt kan vente vinderen