Det skriver medierne: Svindlere kan have misbrugt danske pengetanke til udbyttesvindel
Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix
Generelt Af
Berlingske Business

Svindlere kan have misbrugt danske pengetanke

Store danske pengetanke som Nordea Invest og Danske Invest kan uforvarende have hjulpet svindlere med at lænse den danske statskasse for udbytteskat. Det kan være sket i forklædning af shorting, hvor man udlåner aktier til investorer, som tjener penge på faldende aktiekurser. (Forside, side 4-5)

Google tager kampen op med dankortet og Mobilepay

Den amerikanske søgegigant lancerer nu betalingsløsningen Google Pay i Danmark og resten af Norden. Ekspert kalder det den nødvendige brik, der har manglet hos Google, der vil samle danske forbrugere i deres system af produkter. (Side 6-7)

Jyllands-Posten Erhverv

Aktieuro kan bremse børsnoteringer

Netcompanys børsnotering skulle være forbilledet, men den seneste tids børsuro har sat flere noteringer i stå. Rabatten, som investorer kræver, er simpelthen for stor. (Forside, side 6-7)

Børskandidat træder vande efter uro

Medicinalskabet Abacus er en af de danske virksomheder, som længe har haft helt konkrete planer om en børsnotering, men nu kan timingen i markedet forpurre det projekt. (Side 6-7)

Film- og gamingkæmper går sammen om stor vækstmission

Tre tunge selskaber inden for film, tv og spil stiller sig i spidsen for et markant løft af den visuelle digitale industri. Både omsætningen og antallet af job skal fordobles på fem år. (Side 11)

Børsen

Formands exitplan rammer Danske Banks chefjagt

Oprydningen i Danske Banks top i kølvandet på hvidvaskskandalen skaber ifølge flere kilder en prekær situation. Indtil bestyrelsesformand Ole Andersen trækker sig, besværliggøres arbejdet med at finde en ny topchef. Problemet er, at Ole Andersen ikke allerede er ude af banken, og enhver topchef med respekt for sig selv vil afvise at tage et job, hvis det er uklart, hvem vedkommende skal referere til. (Forside, side 6-7)

Lundbeck har kun skabt ét produkt de seneste 15 år

Endnu et flop viser, at Lundbeck har været bedre til at skabe vækst via opkøb end fra egen forskning. Det kan blive enden på den tidligere topchef Kåre Schultz' snævre strategi. (Side 8)

/ritzau/FINANS

Få pladser tilbage: Børsen inviterer dig med bag om skandalen om landets største skatterøveri

Efter fem uger som skatteminister stod det klart, at Skat var blevet snydt for hele 12,3 mia. kr. Du har nu en unik mulighed for at komme helt tæt på skandalen om udbyttesagen, når tidl. skatteminister Karsten Lauritzen og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et indblik i hele sagens forløb og konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Tilmeld dig til her.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Robotaktier er på vej til at blive en megatrend

Annoncørbetalt
indhold af Saxo bank

Forsiden lige nu


Regeringen frygter: Små virksomheder er ikke brexit-parate

Politikere efter banebrydende aftale om betalinger: Vi får nu redskaberne til at styre urimeligt høje priser

Dansk metal-specialist er størst i Europa efter opkøb af tysk konkurrent

Ørsted vælger GE's gigantvindmølle som de første i verden

Markedet lukker: Medicinal- og bankaktier trak C25 i plus

Airbnb vil på børsen i 2020

Buskrig er slut – Konkurrencestyrelsen vil ikke gå ind i klagesag mod Kombardo-busser

SAS-topchef: Se vores nye flyfarver

Kreditvurderingskæmpe spår mørke skyer over den tyske banksektor