Indonesisk fly med 188 personer om bord styrter ned i havet
Billedet her er fra 10. oktober i år og viser et fly af den type, der mandag styrtede ned kort efter afgang fra Jakarta.
Foto: Adek Berry/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Et passagerfly med i alt 188 personer om bord fra det indonesiske lavprisselskab Lion Air er tidligt mandag morgen lokal tid styrtet ned i havet, kort tid efter at det lettede fra Indonesiens hovedstad, Jakarta.

Det oplyser landets transportministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er tale om 178 voksne passagerer, et barn, to spædbørn, to piloter og fem medlemmer af kabinepersonalet.

En talsmand fra den indonesiske katastrofemyndighed har på Twitter lagt billeder op af redningsholds indledende arbejde. Her ses blandt andet en smadret telefon, bøger, tasker og dele af flyets skrog.

Flyet menes at være sunket til bunds ud for den indonesiske ø Java.

Ifølge lederen af den indonesiske eftersøgnings- og redningsmyndighed, Muhammad Syaugi, er det endnu for tidligt at sige, om der er nogen overlevende efter styrtet.

"Vi ved endnu ikke, om der er nogen overlevende. Vi håber, vi beder, men vi kan ikke bekræfte noget," siger han ved et pressemøde.

Edward Sirait, der er direktør i Lion Air, har tidligt mandag ikke kommenteret episoden yderligere. Men han siger, at selskabet vil holde et pressemøde senere mandag.

Flyet var på vej fra hovedstaden til byen Pangkal Pinang på Sumatra.

Flyet lettede fra Jakarta klokken 06.20 mandag morgen lokal tid (00.20 mandag dansk tid). Det skulle være landet i Pangkal Pinang klokken 07.20.

Lion Air er et af Indonesiens nyeste og største luftfartsselskaber og står både for indenrigs- og udenrigsflyvninger.

Passagerflyet var af typen Boeing 737-800, skriver nyhedsbureauet AP.

Et fly af samme type var i 2013 involveret i en hændelse, hvor flyet missede landingsbanen, da det ankom til den indonesiske ø Bali. Flyet styrtede ned i havet, men ingen mistede livet i episoden.

I 2014 styrtede et fly fra flyselskabet AirAsia ned i havet på vej fra Indonesien til Singapore. Alle 162 personer om bord mistede livet.

/ritzau/Reuters



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Spænding om Genmabs forventninger til 2019: Her er analytikernes vurderinger

    Topchef i Arbejdernes Landsbank efter hastigt dalende overskud: "Vi rammer inden for skiven"

    Kronik: Sådan kan Danmark indkassere 1.600.000.000 kr - hvorfor kommer vi ikke bare i gang?

    Svindelmistænke Britta Nielsen har overført over 10 mio til nærtstående personer

    Svensk storbank dratter på børsen efter mistanke om hvidvask

    Her genåbner de 15 første BR-butikker over hele landet

    Simcorp brager op på børsen: Sådan vil topchefen fortsætte væksten i USA

    Stort potentiale i Genmab - vær klar på disse risici

    Succeskok forbereder sig på nedgang: "Kommer der en storm med 100 km/t, står vi her stadig"