Trump truer Saudi-Arabien med alvorlig straf i dræbt journalist-sag
I et tv-interview lover USA's præsident, Donald Trump, at gå hårdt til Saudi-Arabien, hvis kongeriget står bag drab på forsvundet journalist.
Foto: Jonathan Ernst/arkiv/Reuters
Generelt Af
Det får alvorlige følger, hvis det kommer frem, at Saudi-Arabien har dræbt en journalist, der er meldt savnet i Tyrkiet.

Det lover USA's præsident, Donald Trump, i programmet "60 Minutes" på den amerikanske tv-station CBS.

Her bliver Trump spurgt ind til sagen om den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi, der ikke er set, siden han gik ind på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul tidligere på måneden.

Tyrkiske embedsfolk påstår, at journalisten blev slået ihjel på konsulatet.

Saudi-Arabien nægter at have noget med Khashoggis forsvinden at gøre og kalder beskyldningerne "grundløse".

- Vi vil nå til bunds i den her sag, og der vil være en alvorlig straf (hvis Saudi-Arabien har dræbt Khashoggi, red.). Vi vil blive meget oprørte og vrede, hvis det er tilfældet, siger Trump i interviewet, som man kan se dele af på CBS' hjemmeside.

- Der er meget på spil, og måske særligt fordi det er en journalist. Der er noget rigtig forfærdeligt og ulækkert ved det, lyder det videre fra præsidenten.

Han kommer ikke ind på, hvad en passende sanktion vil være. Men han afviser at annullere en enorm ordre på salg af militærudstyr til Saudi-Arabien.

- Alle i verden ville have den ordre. Rusland ville have den, Kina ville have den, vi ville have den. Og vi fik det hele, hver eneste del af den.

- Jeg vil ikke bringe job i fare. Jeg vil ikke miste sådan en ordre. Der er andre måder at straffe på, siger Trump.

Præsidenten forventer, at der "inden for en nær fremtid" vil komme et svar på, hvad der er sket med Jamal Khashoggi.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    "Herfra ser vi et midt-encifret afkast på danske aktier, og prisfastsættelsen begynder at se lidt anstrengt ud"

    Aktien er eksploderet, men flyboss kalder et brexit uden aftale katastrofal

    Kina og USA's centralbank pumper liv i risikovillige investorer

    Er en 12-cylindret Jaguar en drømmebil eller et økonomisk mareridt?

    Topchef i Norwegian lægger op til salg: Forudsætningen er en køber, der er god for alle mine medarbejdere og rejsende

    Guldalderens saloner er blevet genoplivet

    I disse lande får du mere for pengene på din ferie

    Lone Fønss i spidsen for Lars Seiers kryptosats