Fedme skaber rekrutteringsproblemer for USA's forsvar
71 procent af amerikanere mellem 17 og 24 år lever ikke op til de fysiske eller uddannelsesmæssige krav til at gøre tjeneste i militæret.
Foto: Paul Ellis/arkiv/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Glem russisk aggression, krig i Syrien og kinesisk oprustning for en stund. Det amerikanske forsvar har et problem, der kan blive endnu sværere at løse: USA's fedmeepidemi.

Et nyt studie viser, at næsten en tredjedel af alle unge amerikanere nu er for tykke til at kunne blive en del af militæret. Rapporten er bekymrende læsning for Pentagon, der i forvejen har problemer med at rekruttere tilstrækkeligt med folk.

- Fedme har i lang tid truet vores nations helbred. Epidemien vokser, og fedme er også en trussel i forhold til vores nations sikkerhed, lyder det i rapporten, der er lavet af en stribe pensionerede generaler og admiraler.

I sidste måned oplyste den amerikanske hær, at den i år ikke kommer til at tiltrække 76.500 nye rekrutter, som ellers var målsætningen for 2018. Der mangler 6500 soldater. Det er første gang siden 2005, at det ikke er lykkedes at leve op til målet.

Ifølge forsvarsministeriet er fedme en af de væsentligste grunde til, at hele 71 procent af amerikanere mellem 17 og 24 år ikke lever op til kravene for at trække i uniform.

- På grund af den høje andel af amerikanske unge, der er for overvægtige til at tjene, vil udfordringerne med rekruttering fortsætte, medmindre der bliver gjort tiltag for at tilskynde til en sund livsstil allerede som ung, lyder det i det nye studie.

Ud over fedme er narkomisbrug og manglende uddannelse også årsager til, at mange unge vil blive kasseret, hvis de søger ind i forsvaret.

Det er ifølge rapporten et kæmpe problem, at så mange ikke er egnede, fordi det sker på et tidspunkt, hvor mange unge i forvejen slet ikke er interesserede i at komme i militæret.

Forsvarsminister Jim Mattis har kaldt rekrutteringsproblemerne en "stor bekymring".

/ritzau/AFP



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Skjult gebyrbombe i populære boliglån: 40.000 kr. ekstra over ti år

    Markedet lukker: Mærsk sendt til bunds i C25 - Genmab sendt til tops

    Databøvl og told rammer Danmark ved no deal

    Tour de France på danske veje koster 88 mio. kr.: "Den økonomiske værdi for Danmark er mange gange mere end det beløb, vi skal betale"

    Mærsk taber 18 mia kr i værdi efter 2018-regnskab

    Amerikanske olielagre steg mere end ventet

    Aktier: Svensk storbank tæt på bund i Europa igen

    Analytikere skeptiske over for Genmabs salgsmål i 2019 - men spår topsalg på op til 65 mia kr

    MT Højgaard sætter punktum for annus horribilis