Medie: Svindelsigtet kvinde vil betale eventuel opkrævning
Kravet mod den tidligere afdelingsleder er ifølge Kammeradvokaten på 123 mio. kr. De 123 mio. kr. er inklusive renter i den periode, hvor pengene er gået ind på hendes konto i Danske Bank. Det skriver TV2 Fyn.
Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Den 64-årige danske kvinde, der er sigtet for at have svindlet for mindst 111 millioner kroner, vil betale pengene tilbage, såfremt hun modtager en opkrævning.

Det oplyser kvinden ifølge sin advokat, Nima Napipour.

Det fremgår af et domsbogsudskrift fra Sø-og Handelsretten fra den 4. oktober, som TV2 Fyn har fået aktindsigt i.

I skifteretten, hvor kvinden blev erklæret konkurs, oplyste Nima Napipour, at hans klient har sagt, at "hvis hun modtager en opkrævning, må hun betale, og at hun i øvrigt tager det, som det kommer." Det skriver TV2 Fyn.

Det fremgår også af referatet fra skifteretsmødet, at den sigtede kvinde ikke bestrider kravets størrelse eller eksistens.

Kvinden var afdelingsleder i Socialstyrelsen frem til 26. september, hvor hun blev bortvist fra sit arbejde. Dagen inden var hun blevet politianmeldt.

En intern undersøgelse peger på, at hun har svindlet for 111 mio. kr., som hun har overført fra Socialstyrelsen til sine egne konti.

Svindlen menes at være blevet begået fra 2002 til 2018. Kvinden er på fri fod og er efterlyst af Interpol.

Kravet mod den tidligere afdelingsleder er ifølge Kammeradvokaten på 123 mio. kr. De 123 mio. kr. er inklusive renter i den periode, hvor pengene er gået ind på hendes konto i Danske Bank. Det skriver TV2 Fyn.

For tre år siden købte den svindelmistænkte kvinde en ødegård i Varberg Åkulla i Sverige mellem Halmstad og Gøteborg for 900.000 svenske kr.

Nu er ødegården i Sverige blevet beslaglagt sammen med kvindens hus i Hvidovre, som hun købte i 1986 for knap 1,2 mio. kr. Det skriver Ekstra Bladet.

Det var ifølge avisen Københavns Byret, som 5. oktober i et hemmeligt retsmøde besluttede, at ødegården i Sverige skulle beslaglægges. Herefter blev beslaglæggelsen sat i værk af Varbergs Tingsrätt 9. oktober.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tjener du 800.000 kr om året? Så stor en pose penge får du, hvis du udskyder din folkepension med fem år

Investeringsbank: Markedet undervurderer valutamodvind i Novo Nordisk

Flere ældre trækker milliarder ud af råderummet: "Dilemmaet for politikerne er, at der stort set ikke er noget tilbage"

Lars Seier i største satsning siden Saxo Bank: Koster trecifret millionbeløb at opbygge

Michael Friis om Genmab: Aktien er er godt køb i forhold til risiko og gevinst

Genmab-topchef ser kæmpe indflydelse fra studie på selskabet

Borgmester fra Alternativet fanget i nyt rod med cv

Aktieåbning: Genmab stryger til tops - Chr. Hansen starter i bunden af C25 i grønt marked

Niels Lunde: Pas på shitstormen, Ilse Jacobsen