Generelt Af
To kvinder har torsdag fået rettens ord for, at de skal beskyttes af et navneforbud i den gigantiske svindelsag.

Kvinderne mistænkes for hæleri i sagen om svindel for 111 millioner kroner, og der har torsdag været et retsmøde, der handlede om navneforbud..

Det skriver Ekstra Bladet.

Kvinderne er ikke formelt sigtet, men politiet mener, at kvinderne har fået del i udbyttet af svindlen.

Det er en 64-årig kvinde, som er mistænkt for at have svindlet for mindst 111 millioner kroner af Socialstyrelsens penge.

Forsvarer Christian Bjerrehuus repræsenterer den ene kvinde og mødte ved dagens retsmøde også for den anden, som i øvrigt har en anden advokat. Den anden advokat er Peter Secher.

Ifølge DR Nyheder var ingen af de to kvinder til stede i retsmødet.

Efterlyst af Interpol

Den 64-årige kvinde var afdelingsleder i Socialstyrelsen frem til 26. september, hvor hun blev bortvist fra sit arbejde. Dagen inden blev hun politianmeldt.

En intern undersøgelse peger foreløbigt på, at hun har svindlet for 111 millioner kroner, som hun har overført fra Socialstyrelsen til sine egne konti.

Den 64-årige var såkaldt "superbruger" af Socialstyrelsens it-systemer, og hun har blandt andet været ansvarlig for satspuljen, der er penge øremærket til særligt udsatte borgere i samfundet.

Mistanken om bedrageri opstod, efter at styrelsen i august konstaterede en række fejl i sine tilskudsudbetalinger.

Det blev konstateret, at der ikke var tale om "almindelige fejl", hvorefter uregelmæssighederne blev undersøgt nærmere.

Svindlen menes at være blevet begået fra 2002 til 2018, og de stjålne penge skulle være fordelt over 274 udbetalinger.

Kvinden er på fri fod og er efterlyst af Interpol.

/ritzau/

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Gik konkurs midt i væksteventyr: "Det var helt Paradise Hotel-agtigt"

Fynsk autogigant blev solgt for 3 mia. kr. i sommer: Nu stiger overskuddet til rekordniveau

Kronik: Grønne investeringer "giver mere smæk for skillingerne"

Postkort fra Wall Street: Uroen sænker sig over amerikanske aktier

Ny guide: Her er verdens bedste øldestination

Nationalbankdirektør med opsigtsvækkende melding: Luk hvert tredje landbrug

Bondens økovin slog adelens Barolo

Hils på Rolls-Royce Cullinan - majestæten er ankommet

Skuespiller Anette Støvelbæks weekend: "Jeg har brug for stenbroen og den mangfoldighed, der er herinde"