Kriseramte Venezuela søger økonomisk støtte fra Kina
Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, er på vej til Kina
Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, er på vej til Kina for at søge økonomisk støtte til sit kriseramte land.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg rejser afsted med store forventninger, siger Maduro onsdag kort før afrejse til journalister i lufthavnen.

Maduro vil besøge Kina fra torsdag til lørdag efter opfordring fra den kinesiske præsident, Xi Jinping.

Det oplyser Kinas udenrigsministerium i en pressemeddelelse, skriver det kinesiske, statsejede nyhedsbureau Xinhau.

- Vi vil styrke, udvide og øge vores relation med denne store verdensmagt, siger Maduro til lokale tv-stationer ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det ellers så olierige Venezuela var engang et af de mest velstående lande i Latinamerika. Men et drastisk fald i oliepriserne ledsaget af korruption og dårlig ledelse har efterladt landet i økonomisk og politisk krise.

Kina har i løbet af det sidste årti lånt mere end 50 milliarder dollar til Venezuela.

Til gengæld har Kina fået adgang til olie fra Venezuela. Det har været afgørende for at sikre energiforsyninger til Kinas hurtigtvoksende økonomi, skriver Reuters.

Pengestrømmen fra Kina til Venezuela blev dog næsten stoppet for tre år siden. Dengang efterspurgte Venezuela ændrede betalingsvilkår på grund af faldende oliepriser, der satte gang i galoperende inflation i landet.

I juli oplyste Venezuelas finansministerium, at Venezuela ville modtage 250 millioner dollar fra den kinesiske udviklingsbank. Der blev dog ikke givet flere oplysninger om planerne.

Den økonomiske krise har medført en massiv migration fra Venezuela mod nabolandene.

Ifølge FN har 1,6 millioner venezuelanere forladt landet siden 2015.

FN's migrationsagentur har sammenlignet krisen med flygtningesituationen i Middelhavet.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Medie: Det estiske finanstilsyn vil lukke Danske Banks filial i Estland

    Svensk krone i dørken efter markant overraskende inflationstal

    Ny chef for Fætter BR fundet internt i Salling Group: 37-årige Charlotte From skal åbne 25 butikker i løbet af foråret

    Tag kontrollen over din pensionsopsparing

    TDC køber konkurrerende mobilselskab

    Better Collective leverer vækst på 54 pct - satser på enormt amerikansk potentiale

    Honda lukker fabrik i Storbritannien i 2021: Tusinder kan miste deres job

    Carnegie løfter Pandora-kursmål og fastholder anbefaling

    William Demant dykker 7 pct. efter skuffende regnskab: Analytiker venter skidt dag