Ny forskning: Flere timer i skolen giver bedre karakterer
Drenge med ikkevestlig baggrund oplever den største fordel af en ekstra undervisningstime om ugen med 0,36 højere karakterpoint, viser ny forskning.
Foto: Thomas Lekfeldt/arkiv/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Antallet af undervisningstimer i folkeskolen har en direkte betydning for, hvor gode karakterer eleverne får til afgangsprøverne i 9. klasse.

Det skriver Politiken onsdag

For første gang nogensinde har forskere afdækket effekten af flere undervisningstimer over et helt skoleforløb fra 1. til og med 9. klasse.

Undersøgelsen kommer, netop som regeringen har offentliggjort et folkeskoleudspil, der vil forkorte skoleugen med i gennemsnit 1,8 timer ved at give flere timer til naturfag og markant færre timer til understøttende undervisning, som er timer, der skal skabe variation i skoledagen.

En times undervisning mere om ugen i dansk eller matematik vil over et helt skoleforløb give en højere karakter på 0,21 karakterpoint i snit for alle elever målt på 9.-klasses afgangsprøver.

To timer mere om ugen vil øge karakteren med 0,42 karakterpoint, skriver Politiken.

"Effekten er statistisk set meget stærk og signifikant, så vi kan med stor sikkerhed sige, at flere timer gavner eleverne," siger Eskil Heinesen, der er økonom og forskningsleder ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, til Politiken.

Han har gennemført undersøgelsen sammen med forskere fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Især elever fra hjem uden uddannelse ud over folkeskolen lærer mere af flere timer på skemaet. Deres karakterer stiger i snit med 0,29 karakterpoint med en ekstra time per uge.

Drenge med ikkevestlig baggrund oplever den største høst af en ekstra undervisningstime om ugen med 0,36 højere karakterpoint.

Børn af forældre med videregående uddannelser får en stigning på 0,17 karakterpoint, skriver Politiken.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Den dag Peter Engberg blev topchef i Nykredit, meddelte han bestyrelsen, at han ville stoppe, når han fyldte 60

Tag på luksuriøse togture

Kronik: Jeg gik ind i politik for at føre ny energi til Europa!

Macron inviterer til sjældent pressemøde efter aflyst tale

Brødre bag Netflix-hitserien Stranger Things skal for retten for plagiat

Justitsministerium afviser at udlevere fuld Mueller-rapport

USA's demokrater vil have hele Mueller-rapporten offentliggjort

De store prisstigninger i København er sat på hold: "Euforien har lagt sig"