Rusland anklager ukrainske terrorister for drab på oprørsleder
Vladimir Putin.
Foto: Alexey Druzhinin/Sputnik/AFP/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Aleksander Sakhartjenko, lederen for prorussiske oprørere i det østlige Ukraine, er dræbt ved et bombeattentat. Ruslands præsident, Vladimir Putin, retter en anklagende finger mod Ukraines regering.

Ifølge Rusland står international terrorisme bag Sakhartjenkos voldsomme død fredag.

Eksplosionen skete i en café i byen Donetsk. Her "pådrog han sig dødelige skader som følge af en eksplosion i centrum af Donetsk", lyder det fra oprørernes regering.

Ifølge Ruslands statsanklager er der iværksat en efterforskning. Den skal søge at fastslå, hvem der står bag drabet.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, hylder i et kondolencebrev Sakhartjenko for at have været en sand leder og patriot.

Han advarer de skyldige - de "som ikke ønsker en fredelig politisk løsning på konflikten". En slet skjult anklage mod Ukraine.

"De er i gang med et spil om at destabilisere situationen," skriver han.

En talskvinde for udenrigsministeriet i Moskva siger til russisk tv, at Sakhartjenkos død viser, at Ukraine har valgt at føre en "blodig kamp".

Hun konstaterer, at der er al mulig grund til at tro, at det er Ukraines regering, der står bag.

Sakhartjenko havde siden 2014 været leder for den selvudråbte republik i Donetsk-regionen. Hans styre blev støttet fra Rusland politisk og militært.

2014 var også det år, hvor Rusland annekterede den ukrainske halvø Krim.

En skrøbelig våbenhvile har været i kraft i det østlige Ukraine siden 2015. Men der er stadig ofte skudvekslinger langs frontlinjen.

Oprørerne havde i 2014 held til efter hårde kampe at fordrive Ukraines hær fra den østlige del af landet.

Tidligere samme år flygtede den prorussiske præsident i Ukraine, Viktor Janukovitj. Det skete efter store folkelige protester. Den nye regering valgte i stedet at søge samarbejde med EU og USA.

/ritzau/Reuters

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Det skræddersyede køkken kræver en kreativ proces

Annoncørbetalt
indhold af Multiform

Forsiden lige nu


Mægler efter sag om snyd med fremvisninger: "Det står klart for mig nu, at jeg havde svigtet min arv"

Klimafrygt slår købelyst ned: Penge bliver i lommen

Udenrigsminister: Vi har stemmer nok til brexit-aftale

Kongen af Køge er stjerne i aktiespillet: Jeg handler de samme aktier privat

Kendt tv-mægler skal give Danbolig-forretninger ny start efter skandalesag

Magiker har tryllet en forretning ud af det blå: "Det er lidt en barndomsdrøm"

Festlige Toyota Supra spejler japansk åndsliv

Boris Johnson har sendt to breve – men EU har formentlig ikke travlt med at forlænge brexitfristen

"Lad mig få Meryl Streep, sagde jeg til producenterne, og de kiggede undrende på mig"