Facebook udvikler ratingsystem over troværdighed
Foto: Ritzau Scanpix
Generelt Af
Den amerikanske avis The Washington Post skriver, at Facebook er begyndt at give sine brugere point ud fra deres troværdighed i et forsøg på at bekæmpe misinformation.

The Washington Post citerer en ledende medarbejder hos Facebook, Tessa Lyons, for oplysningerne.

Ratingsystemet, der er blevet udviklet gennem det seneste år, forudsiger brugernes troværdighed på en skala fra nul til en.

Ratingsystemet, som ikke tidligere har været kendt i offentligheden, understreger, at kampen mod manipulation og misbrug i de sociale medier optrappes.

Tessa Lyons er produktchef og har ansvaret for kampen mod misinformation.

Hun siger i et interview med The Washington Post, at Facebook ligesom andre sociale medier længe har fået brugere til at indrapportere indhold, som er problematisk.

Men efterhånden som Facebook har givet brugerne mange forskellige muligheder for at klage, er dette område også blevet præget af misinformation på nogle områder, hvilket stiller nye krav til udviklingen.

- Det er ikke usædvanligt at folk fortæller os noget, som ikke er rigtigt, blot fordi de er uenige i de præmisser, der ligger til grund for historien, siger Lyons til The Washington Post.

Hun pointerer, at systemet ikke er tænkt som en absolut indikator for en persons troværdighed, og at der ikke er tale om point på baggrund af enkelte sager.

- Der er snarere tale om, at det er et mål blandt tusindvis af andre vedrørende normer for adfærd, som Facebook i dag tager hensyn til, siger hun.

Det er også uklart, hvilke andre kriterier Facebook lægger til grund for en persons score, ligesom det er uklart om alle få ren score, og hvordan disse så anvendes.

De nye oplysninger om vurderinger af troværdighed komme på et tidspunkt, hvor der i Silicon Valley er stor fokus beskyldninger om russiske hackere, "fake news" og politisk manipulation.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Milliardstøtte til Postnord skal granskes: "En privat investor ville aldrig tage en beslutning om at investere der"

    Våbenbutikker har siden nytår kunnet sælge peberspray lovligt: Vi sælger betydeligt mere, end vi havde regnet med

    Iværksættere sagde deres job op for fire år siden: Nu omsætter duo for 53 mio

    Trump kæmper mod demokratisk resolution: "Vil jeg nedlægge veto? Ja, 100 pct"

    Fornem drue med beskeden etiket

    Ny pantelåner ser dagens lys: Selv de dyreste adresser i Hellerup kommer i butikken

    Heinz oplevede ketchup-effekt: Væltede ned med 27,5 pct. efter skuffende regnskab og en stævning fra myndighederne

    Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer