Iran: Intet Opec-medlem bør få lov til at overtage vores olieeksport
Foto: Brendan McDermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Intet medlemsland i Opec burde få lov til at overtage et andet medlemslands andel af olieeksporten. Sådan lød det søndag fra en iransk diplomat til Opecs generalsekretær Mohammad Barkindo.

Det skriver Reuters.

Udmeldingen kommer efter Saudi-Arabien, der er det største olieproducerende land i Opec, har tilbudt en højere olieproduktion efter de amerikanske sanktioner.

"Intet land må overtage andele af andre medlemslandes produktion og eksport under nogen omstændigheder, og på Opecs ministerkonference er der ikke givet tilladelse til sådanne handlinger," siger Kazem Gharibabadi, Irans repræsentant i internationale Wien-baserede organisationer, ifølge det iranske nyhedsbureau Shana.

I maj besluttede den amerikanske præsident Donald Trump at trække USA ud af en international atomaftale med Iran, der er det tredjestørste olieproducerende land i Opec, og annoncerede sanktioner mod landet.

Ifølge Reuters presser Trump sine allierede til at skære importen af iransk olie ned til nul og vil indføre en ny runde sanktioner mod iransk oliesalg i november.

"Iran mener, at Opec i høj grad bør støtte sine medlemmer på dette stadie og stoppe de lande, der forsøger at politisere denne organisation," sagde Gharibabadi, ifølge Reuters.

Både Iran og andre medlemmer af atomaftalen inklusive Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina har prøvet for at finde en måde at redde aftalen på trods det amerikanske pres.

Ifølge Irans vicepræsident Eshaq Jahangiri søger regeringen efter løsninger for at kunne sælge olie og overføre indtægterne på trods af de amerikanske sanktioner.

"Vi håber på, at de europæiske lande kan leve op til deres forpligtelser, men selvom de ikke kan, søger vi løsninger for at kunne sælge vores olie og overføre indtægterne," siger vicepræsidenten til det statslige nyhedsbureau IRNA, ifølge Reuters.

Europæiske lande har ifølge Jahangiri lovet at kompensere Irans tab efter den nye runde amerikanske sanktioner, men der er ikke flere officielle detaljer, skriver Reuters. 
NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


May fremlægger plan B for brexit: Fastholder plan A og kræver indrømmelser fra EU

Ny oplysning presser Bech-Bruun i udbyttesag: Rådgav mistænkt bank og arbejdede samtidig for Skatteministeriet

Aktier: Ambu tog toppen i marked domineret af analysenyheder

Rivals regnskab afmonterer en del frygt for FLSmidths 2018

IMF: Fundamentet er begyndt at smuldre under det globale opsving - især Europa er svækket

Normal henter ny landechef fra Føtex

11. marts kan du se om du skal have overskydende skat retur

Fremtrædende senator fra Californien vil udfordre Trump i 2020

Formueforvalter efter nedslående IMF-rapport: Vi tror stadig på aktier - men usikkerheden er vokset