Politiet: Påkørsel ved Londons parlament ligner bevidst handling
Foto: Scanpix
Generelt Af
En påkørsel af en afspærring ved parlamentet i London "ligner en bevidst handling" og efterforskes som en terrorhandling.

Det siger lederen for det britiske antiterrorpoliti, Neil Basu, på et pressemøde.

Tirsdag morgen kørte en sølvfarvet bil af mærket Ford Fiesta hen over pladsen ved parlamentet og forsatte frem mod en afspærring foran bygningen.

Chaufføren var en mand sidst i 20'erne, som bragede bilen ind afspærringen og umiddelbart efter blev anholdt.

Den anholdte "vil ikke samarbejde", men vi arbejder på at fastslå hans identitet, siger Basu.

Man mangler også et motiv for gerningsmandens handling.

- Eftersom det ser ud til at være en bevidst handling, metoden der er anvendt og at dette er et ikonisk sted, det gør, at vi behandler dette som en terrorhændelse, siger han.

Basu oplyser, at en fodgænger og cyklist er blevet kørt til behandling på hospitalet efter at være ramt af bilen. Men ingen er kommet alvorligt til skade.

- Bilens chauffør, en mand sidst i 20'erne, blev anholdt på gerningsstedet af bevæbnede politifolk, lyder det i en erklæring fra Londons politi.

- Der var ingen andre i køretøjet, som fortsat befinder sig på gerningsstedet og er ved at blive gennemsøgt, hedder det videre ifølge Reuters.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Blockchain kan udløse milliardgevinst i Danmark

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


UBS om Ambus væksthåb: "Vi synes, at Ambu sætter prisen for højt"

Elon Musk søsætter stor fyringsrunde: "Som vi alle har oplevet, så var sidste år det mest udfordrende i Teslas historie"

Investor tager de lange briller på - der er stort potentiale i aktiemarkedet

Tv-serien "True Detective" er bedre end nogensinde

Helle Ib: Thulesen Dahl har kun vundet første runde

Sjov og absurd teateroplevelse på Mungo Park i Allerød

Nye p-regler tvinger lastbilchauffører væk fra rastepladserne: "Branchen har ikke haft en kinamands chance"

Fintech-firma henter millioner med kryptofinansiering: Vil være 1 mia dollar værd inden for tre år

Dantes komedie får seks stjerner på Teater Republique