Nasa har afsendt rumfartøj med kurs mod Solen
Et særligt varmeskjold sætter Parker Solar Probe i stand til at komme meget tæt på Solen.
Foto: Bill Ingalls/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Natten til søndag lokal tid lykkedes det omsider for det amerikanske rumagentur Nasa at få opsendt fartøjet "Parker Solar Probe", der skal udforske Solen.

Det skete ved en opsendelse fra Cape Canaveral i staten Florida klokken 03.31 lokal tid.

Rumfartøjet skal, med Nasas ord, "røre ved Solen" ved at komme ind på seks millioner kilometers afstand. Missionen vil vare i syv år. Undervejs vil sonden nå hastigheder på 700.000 kilometer i timen.

Rejsen gøres mulig af et revolutionerende varmeskjold, som beskytter sonden og dens instrumenter mod de alvorlige tæsk, den vil få undervejs.

Skjoldet kan ifølge nyhedsbureauet AP modstå temperaturer på 1370 grader celsius.

Forskerne håber med missionen at få mere viden om solvinden. Den består af ladede partikler, kaldet plasma, der skydes ud fra Solen og derefter undslipper den stærke tyngdekraft fra stjernen i centrum af vores solsystem, skriver BBC.

Solvinden accelererer til supersoniske hastigheder (hurtigere end lyden), når den bevæger sig gennem Solens ydre atmosfære - koronaen - men man ved ikke hvorfor.

Så forskerne håber at få nogle svar ved at sende sonden ind i selve koronaen.

Et af Solens mysterier er, at dens ydre atmosfære er langt varmere end Solens overflade, som har en temperatur på cirka 5600 grader celsius.

Det giver ifølge forskerne ikke umiddelbart mening, at koronaen er hundreder af gange varmere end selve Solen.

- Det svarer lidt til, at du går væk fra et bål og pludselig får det meget varmere, siger Nicola Fox til BBC.

At forstå hvordan koronaen fungerer, kan hjælpe forskere med at forudsige farlige solstorme, som kan forårsage strømnedbrud og skade kommunikation på Jorden.

Det siger solforsker Alex Young fra Nasa til nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Konkurs har givet Emil Thorup en gedigen mavepuster: "Det er helt usammenligneligt med noget andet, jeg tidligere har oplevet"

    USA/aktier: Fremgang fredag sikrede et plus på 2,5 pct for hele ugen

    Så skete det: Trump underskriver finanslov og erklærer nødretstilstand

    Ugen der kommer: Hvad skal Mærsk leve af i fremtiden?

    Medie: Facebook risikerer milliardbøde efter krænkelser af privatliv

    Bravida i rekord - danske entreprenører skal stå tidligt op for at følge med de udenlandske

    Fredagens aktier: DSV kravlede op på Panalpina-nyt i grønt marked

    USA/middag: Aktier løftes af opmuntrenede handelsnyt

    Danske Bank har valgt advokatfirma til sag i USA