Dramatisk flytyveri i USA ender i styrt
Billeder af det stjålne fly over Seattle taget af lokale.
Foto: Social Media/Reuters
Generelt Af
En ansat i et ukendt flyselskab stjal lørdag morgen dansk tid et fly fra Alaska Airlines i den store lufthavn i byen Seattle på USA's vestkyst. Flyet er efterfølgende styrtet ned på Ketron Island syd for Seattle.

Alaska Airlines skriver på det sociale medie Twitter, at man ikke mener, at der er passagerer på flyet.

"Vi har bekræftet, at et Horizon Air Q400, der lettede uden autorisering fra Sea-TAC omkring klokken otte er styrtet nær Ketron Island i Pierce County."

"Vi arbejder på at bekræfte, hvem der var på flyet. Vi mener, at der ikke var nogle gæster eller medarbejdere på flyet andre end personen, der førte det," skriver Alaska Airlines på Twitter.

Flyet er af typen Bombardier Q400, et mindre propelfly med plads til små 80 passagerer. Flyet var ejet af selskabet Horizon Airlines, der er ejet af Alaska Airlines.

Videoer viser, hvordan to jagerfly fulgte det kaprede passagerfly over Seattle.

De lokale politimyndigheder har efterfølgende skrevet, at flyet blev fulgt af to F15-jagerfly, da det styrtede. Politiet skriver, at flere brag hørt af lokale var jagerflyene, der brød lydmuren.

Seattle Times skriver, at man på livetransmissionen fra kontroltårnet kan høre flyledere tale roligt med en mand.

Den lokale tv-station King 5 afspiller på sin livetransmission samtaler mellem kontroltårnet og fly. Samtalen er rolig og udramatisk.

Pierce County Sheriff's Office, der er politimyndighed i området syd for Seattel skriver ifølge AP, at man formoder, at det er en mekaniker, der har stjålet flyet.

"Stjålet Horizon fly styrtet på Ketron Island. Foreløbig info er, at mekaniker fra ukendt flyselskab stjal flyet."

"Stunts i luften eller manglende evne til at flyve udløste styrtet på øen," skriver Pierce County Sheriff's Office på Twitter.

Efterfølgende skriver Pierce County Sheriff's Office, at der ikke er tale om et forsøg på terror. Der er tale om en 29-årig mand.

"Fortalt at to F15 var på stedet inden for minutter af tyveriet af flyet. Piloter holdt flyet væk fra farlige steder og holdt folk på jorden sikre. Tak til luftvåbnet."

"De indrømmer det nok ikke før om et par dage, men det er sandt," skriver Pierce County Sheriff's Office.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bavarian-boss om ny kræftstrategi: "Vi har set nogle imponerende resultater"

Vestas: Carnegie skærer kursmålet og siger "hold" efter regnskab

Anders Runevad: Alle skal betale for Trumps told

Carlsberg-bossens benhårde strategi beruser aktien - stiger flot efter regnskab

Selvsikker Bavarian topchef: Spændende måneder forude

Carlsberg-analytiker: Strategien virker - investorer skal være tålmodige

Udsigt til kaos i Sverige: Vi får en svag regering

Bavarian Nordic fastholder helårsprognose efter tab i første halvår

Autostrade under beskydning efter motorvejskollaps