Irans præsident truer Trump: Leg ikke med løvens hale
Foto: Scanpix
Generelt Af
Forud for en tale af USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, der ventes sent søndag, har Irans præsident, Hassan Rouhani, sendt kraftige advarsler mod USA.

Det sker i en tv-transmitteret tale ved et møde for iranske diplomater i den iranske hovedstad, Teheran.

I talen advarer Rouhani om, at en konflikt med Iran vil være "krigen over dem alle".

Han adresserer også den amerikanske præsident, Donald Trump, og anklager ham for at forsøge at vende det iranske folk mod staten.

- Du kan ikke provokere det iranske folk mod deres egen sikkerhed og interesser, siger han.

Han advarer om, at Iran kan stoppe med at garantere sikkerheden i det strategisk vigtige Hormuzstræde, der er et havstræde som forbinder Den Persiske Bugt mod sydvest og Omanbugten med adgang til Det Arabiske Hav mod sydøst.

- Vi har altid garanteret sikkerheden i dette stræde. Leg ikke med løvens hale, du vil fortryde dette for evigt.

- Fred med Iran vil være freden over dem alle, og krig med Iran vil være krigen over dem alle, siger han.

USA ønsker at sætte Iran i en økonomisk strammere skruetvinge, efter at atomaftalen fra 2015 er blevet forkastet af Donald Trump.

Aftalen gav Iran luft for økonomiske sanktioner, så længe landet ikke producerede atomvåben.

Den amerikanske beslutning om at forkaste atomaftalen har mødt stor modstand i store dele af verden. EU har kraftigt kritiseret beslutningen og også Ruslands præsident, Vladimir Putin, har udtrykt bekymring.

Det bemærkes også af Irans Rouhani:

- Hver gang Europa har søgt en aftale med os, har Det Hvide Hus udtrykt mislyd.

- Men vi må ikke tænke, at Det Hvide Hus for altid vil forblive så meget i opposition til international lov, mod den muslimske verden, lyder det.

/ritzau/AFP

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktier: C25 gik fra plus til minus trods stigning til Novo

NKT-aktien fortsætter nedtur og falder 6,5 pct - få analysen her

Jesper Nielsen efter Danske Bank høring: Helt standard at aflytte telefoner i Howard Wilkinsons afdeling

Topchefer kræver lige konkurrence af regeringen: "Man kan sende en pakke billigere fra Kina end internt i Danmark"

Fintech-virksomhed slår sig sammen med Saxo Bank efter tidligere partnerbanks kollaps: "Vi kommer stærkere ud på den anden side"

Nykredit i kovending om udbyttefinte: Kendte til formål med udskældt fond

Whistleblower i Danske Bank: Jeg blev tilbudt penge for at holde min mund

Whistleblower i Danske Bank: Jeg blev tilbudt penge for at holde min mund