Generelt Af
Kineserne er vrede over den told på kinesiske varer for 200 mia. dollar, som USA's præsident, Donald Trump, har annonceret, men de har svært ved at svare tilbage "en-til-en".

Det skriver avisen Wall Street Journal.

Det skyldes, at Kina ikke importerer tilstrækkeligt med varer fra USA til at kunne svare direkte tilbage på samme måde.

Derfor overvejes andre tiltag, som for eksempel ikke at give licenser til amerikanske virksomheder til at arbejde i Kina, at forsinke godkendelse af sammenlægninger og virksomhedsopkøb, som involverer amerikanske selskaber, og at øge kontrollen med amerikanske varer ved grænsen til Kina.

Det var natten til onsdag dansk tid, at USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, kunne fortælle, at en række kinesiske varer vil blive pålagt en ekstra toldsats på 10 pct. Tolden på varerne har en samlet værdi på 200 mia. dollar.

Robert Lighthizer oplyste desuden, at de nye toldsatser vil blive implementeret om to måneder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA har offentliggjort en liste med tusindvis af kinesiske importvarer, som Trump-administrationen vil ramme med de nye tariffer. Det drejer sig blandt andet om fødevareprodukter, tobak, kemikalier, kul, stål og aluminium.

Derudover er også forbrugsvarer som bildæk, møbler, træprodukter, mad til hunde og katte, baseballhandsker, håndtasker, kufferter, tæpper, døre, cykler, golftasker, ski, toiletpapir og skønhedsprodukter på listen.

Den nye liste følger, efter at USA fredag morgen dansk tid gjorde alvor af truslerne om at indføre tariffer på 25 pct. på en række kinesiske varer til en værdi af 34 mia. dollar.

Også da lød det kort efter fra Kina, at landet var "tvunget til at gengælde de amerikanske tariffer", og det betød, at Kina siden indførte tilsvarende toldsatser på amerikanske varer.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mens du sov: Trump langer ud mod verdens største oliekartel

Danske Spil gør klar til salg af kasinoguldæg

Det skal du vide om aktiemarkedet onsdag

Aktier: Energi kunne ikke trække USA i plus

Analyse: Han er den nye Danske Bank-boss, medmindre...

Ejendomsudvikler vil bruge 25 mia på at bygge ny by

Kongen af shoppingscentre stopper med centerbyggeri: "Historisk set har det været en alt for dårlig forretning."

Aktiesalget skydes i gang: Dansk cannabisselskab går på børsen

Analyse: Labour overvejer ny folkeafstemning om brexit, men et stop for brexit er usandsynligt