Det skriver medierne: Danske Banks hvidvask-sag vokser eksplosivt
Langt større mistænkelige pengestrømme er sendt gennem Danske Banks estiske filial end hidtil kendt, viser nyt læk af bankdata.
Foto: Scanpix
Generelt Af
BERLINGSKE BUSINESS

Danske Banks hvidvask-sag vokser eksplosivt

Langt større mistænkelige pengestrømme er sendt gennem Danske Banks estiske filial end hidtil kendt, viser nyt læk af bankdata. Det samlede beløb kan nu opgøres til 53 mia. kr. – dobbelt så meget som hidtil anslået. Danske Banks hvidvasksag er nu en af de største kendte sager i Europa.

Tidligere ansatte: Milliardærarving nægter at betale lønninger

Ejendomsmogulen Mikael Goldschmidts søn, Daniel Goldschmidt, må en tur i skifteretten. To tidligere ansatte har begæret hans kriseramte IT-firma Confero konkurs, og sagen skal behandles i skifteretten på fredag. Men ifølge Daniel Goldschmidt har han udbetalt løn.

JYLLANDS-POSTEN


TDC skal betale 2,2 mia. kr. i renter om året

TDC's gæld er mere end fordoblet, efter at selskabet blev solgt til nye ejere. Det reducerer det finansielle råderum betydeligt, men kassemesteren føler sig komfortabel med det bugnende gældsbjerg.

Bilindustrien forbereder sig på at blive handelskrigens næste offer

Bilerne er det ultimative våben i handelskrigen. I hvert fald er det opfattelsen hos USA's præsident Donald Trump, som det gentagne gange er kommet til udtryk.

Derfor kan biler også komme til at stå i centrum, når USA på fredag lægger sær- og straftold på importvarer fra Kina til en samlet værdi af 34 mia. dollars, hvilket vil blive mødt af et modsvar fra Kina, der ventes at ville ramme importvarer fra USA til en samlet værdi af mindst 29,6 mia. dollars.

BØRSEN

Velux-arving gik i lære hos Superfos og BCG

Stigende krav til kompetencer og erfaring gør, at færre familieejede virksomheder har et familiemedlem i toppen.

Mads Kann-Rasmussen, barnebarn af Velux-stifter Villum Kann Rasmussen, er en undtagelse. Han har taget en kandidatuddannelse, arbejdet i andre selskaber og haft flere lederstillinger, inden han blev adm. direktør i Velux-ejeren VKR Holding for to år siden.

Danskerne: De grønneste partier er på venstrefløjen

Det vakte opsigt, da Venstre i slutningen af april malede sit logo grønt for at skærpe den grønne profil op til regeringens energiudspil.

Men den grønne farve og efterfølgende energidebat ser ikke ud til at have smittet synderligt af på vælgernes opfattelse af hverken Venstre eller regeringen som grønne og klimavenlige dukse.

En meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har lavet for Børsen, viser i hvert fald, at danskerne fortsat ser mod venstrefløjens partier, når de skal udpege, hvem der har den grønneste politik.

Statsmedier i Kina: Stop paniksalg af aktier

Indekset på Shanghai-børsen er dykket til det laveste niveau i to år. Derfor forsøger det kommunistiske styre nu at bruge de statskontrollerede medier til at bremse et truende paniksalg af både aktier og valuta.

Det er handelskrigen med USA, men også en svækket yuan, faldende vækstrater i økonomien og frygt for at Kinas store gældsoptagelse kommer ud af kontrol, der får investorerne til at flygte ud af aktier.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Frygten for bonussmæk breder sig hos Danske Banks gulddrenge

Storaktionærers tillid til Danske Bank er svækket: "Der har været et massivt ledelsesmæssigt svigt"

Hussalget spurter afsted: Danskerne køber huse for over 300 mio. kr. om dagen

Aktier: Positiv udvikling i Asien giver gevinsthjemtagning

Trump om Sessions: Jeg har ingen justitsminister

Det skal du vide om aktiemarkedet torsdag

Forskere påviser mulig sammenhæng mellem gluten og diabetes

Mens du sov: Oliepriser tæt på års højeste niveauer

Amerikanske aktier tæt på rekorder trods it-fald