Det skriver medierne: Ørsted sælger ud af arvesølvet
Henrik Poulsen står i spidsen for Ørsted, der nu gør sig klar til at sælge ud af elnettet.
Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix
Generelt Af
Jyllands-Posten Erhverv

Udsigt til hård budkrig om Ørsted-net

Elselskabet Seas-NVE kommer ifølge eksperter til at slås med pensionsselskaber og internationale fonde om Ørsteds elnet i hovedstaden, der kan komme til at koste omkring 14 mia. kr. Men det er ikke hvem som helst, der må købe. 

Revisionshuse vil have del i advokaters milliardmarked 

I udlandet tjener de store revisionshuse milliarder på at sælge advokatydelser til erhvervskunderne, og det vil de også gerne i Danmark. De opruster, og de store advokathuse væbner sig til konkurrencen fra The Big Four. 

Investeringer gav sløjt resultat hos Harboe

Harboes Bryggeri kunne lige holde bundlinjen på den positive side i regnskabsåret 2017/2018. Det er investeringer og et øget prispres på markedet, der ligger til grund for de sløje resultater i forhold til året før. 

Berlingske Business

Ørsted vil fortsætte milliardudsalget 


Energiselskabet Ørsted gør klar til sælge endnu en del af arvesølvet for at fokusere på den voksende grønne forretning. Denne gang er det elnet og privatkunder i Danmark, som bliver sat til salg, og særligt én køber er oplagt - aktionæren Seas-NVE.

PH-lampen kommer i familie med Aston Martin

Lampefirmaet Louis Poulsen, der står bag ikoniske PH- og Arne Jacobsen-lamper, sælges nu af den danske kapitalfond Polaris til det italienske investeringsselskab Investindustrial, der blandt andet står bag Aston Martin, i en handel, der formentlig løber op i 1,5 mia. kr. 

Børsen 

Ørsted gør klar til havvind uden statsstøtte


Statsstøtten til havvind vil snart forsvinde, erkender Ørsted, der derfor vælger at sætte sin el- og privatkundeforretning til salg. Med frasalget fokuserer selskabet opmærksomheden på at være global producent af grøn energi, ifølge topchef Henrik Poulsen. 

Novo-rival tror på fortsat pres på insulin i USA

Den franske medicinalkoncern Sanofi venter uformindsket pres på insulinmarkedet i USA og arbejder på at få væksten tilbage i diabetes med nye produkter. 

MAN Diesel får nyt navn i grønt sats


MAN købte det danske industriklenodie B&W i 1979. Fra og med i dag hedder motorproducenten MAN Energy Solutions som led i den grønne transformation af de tunge industrier.

Mærsks strategi vil presse de små speditører 

Formanden for A.P. Møller-Mærsk, Jim Snabe, er klar til at presse de små spillere ud. Til gengæld vil det være til gavn for de store speditører.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Milliardstøtte til Postnord skal granskes: "En privat investor ville aldrig tage en beslutning om at investere der"

    Våbenbutikker har siden nytår kunnet sælge peberspray lovligt: Vi sælger betydeligt mere, end vi havde regnet med

    Nyborgs strande, butikker og cafeer med skuespilleren Betty Glosted

    Iværksættere sagde deres job op for fire år siden: Nu omsætter duo for 53 mio

    Trump kæmper mod demokratisk resolution: "Vil jeg nedlægge veto? Ja, 100 pct"

    Fornem drue med beskeden etiket

    Ny pantelåner ser dagens lys: Selv de dyreste adresser i Hellerup kommer i butikken

    Heinz oplevede ketchup-effekt: Væltede ned med 27,5 pct. efter skuffende regnskab og en stævning fra myndighederne