Det sker i dag: Lars Løkke møder ukrainsk premierminister på Marienborg
Foto: Arkivfoto: Valentyn Ogirenko/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Årsregnskab fra Harboe

Harboes Bryggeri kommer med årsregnskab. Det sker knap 14 dage efter, Finans.dk skrev, at familien bag selskabet sælger ud af sine grunde, efter at kistebunden er slået ud af familiens frugtplantage.

Løkke møder Groysman

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødes i dag med Ukraines premierminister, Volodymyr Groysman. Mødet finder sted i statsministerboligen Marienborg og sker forud for, at Danmark onsdag er vært for en konference om reformer i Ukraine.

I øjeblikket er udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) også ved at overveje, om Danmark skal lade Rusland lægge gasrørledningen Nord Stream 2 gennem dansk farvand. Et projekt, som Ukraine frygter vil ramme dem hårdt økonomisk og er stor modstander af.

Danmark vs. Frankrig

Til sidst vender vi den begivenhed, der for mange i dag kommer til at stjæle opmærksomheden fra både årsregnskaber og ukrainske reformer.

I gruppe C møder Danmark nemlig Frankrig ved VM i fodbold i Rusland. Kampen spilles klokken 16.00 dansk tid i Moskva. Med en sejr eller et uafgjort resultat er vi videre fra gruppespillet. Taber Danmark kampen, skal vi håbe, at Australien ikke slår Peru i gruppens anden kamp, der spilles samtidig.

Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Milliardærfamilier udfordrer Leo Pharma

Flydende studieboliger er en usikker investering

Mens du sov: Tesla i fokus - trukket af endnu en aktiefest

Det skal du vide om aktiemarkedet tirsdag

Trump beskylder igen Kina og EU for valutamanipulation

Rekordmange vælgere undsiger spidskandidaterne

Skraldespanden sluger milliarder: Virksomheder kan lukrere på tabet

Aktie brager i vejret hos dansk virksomhed inden for risikovurdering

Det holder investeringsøkonomen øje med tirsdag