Det skriver medierne: Flere danske banker hvirvlet ind i hvidvask-sag
Foto: Kasper Palsnov / Ritzau Scanpix
Generelt Af
Jyllands-Posten Erhverv

Flere danske banker hvirvlet ind i hvidvask-sag

Spar Nord, Nordea, Sydbank og Den Jyske Sparekasse har uforvarende hjulpet forbrydere med at hvidvaske penge via Danske Banks filial i Estland. Det skriver Finans.

PostNord spiller højt spil med redningsplan for milliarder

Postnord har skudt gang i en redningsplan til 2,2 mia. kr. Men EU mangler stadig at godkende et kapitalindskud på 400 mio. kr. fra ejerne. Det skriver Finans.

Vestas' redningsmand skal bygge TDC op igen

Bert Nordberg trådte til i Vestas, da vindselskabet var i dyb krise. Nu er han ny formand i TDC, og både headhuntere og analytiker kalder ham et godt valg. Det skriver Finans.

De gamle it-kæmper er gået i stå - mens de nye vinder terræn

Ingen af de store, klassiske it-leverandører i Danmark går for alvor frem lige nu, og mange går tilbage. I stedet ligger væksten hos de yngre, fremadstormende selskaber som Netcompany og Systematic. Det skriver Finans.

Berlingske Business:

Succesfuld Vestas-formand skal skabe ro i TDC

Ejerne af TDC har overtalt Bert Nordberg til at blive bestyrelsesformand i selskabet fra 1. august. Målet er at gøre TDC til et foretagende i verdensklasse, siger han. Det skriver Berlingske Business.

Lufthansa forhandler med Norwegian om opkøb

Det tyske luftfartsselskab Lufthansa er i dialog om at købe Norwegian, der har en lang række ruter til og fra Danmark. Interessen kommer, efter British Airways også har vist interesse for det norske flyselskab, hvis aktier steg mandag. Det skriver Berlingske Business.

Børsen

Storinvestor ønsker flere kvinder i bestyrelserne i C25-selskaber

MP Pension, der har 115 mia. kr. under forvaltning, ønsker flere kvinder i direktionen i de danske selskaber. Mens hvert fjerde ledelsesmedlem i svenske børsgiganter er en kvinde, er blot 11 pct. af direktions- medlemmerne i det danske C25-indeks kvinder. Nordea vurderer, at større andel af kvinder giver mere stabile afkast. Læs historien her.

Fynsk cleantech-håb rydder op efter stifterfamilie

Kapitalfonden Altor tager trecifret millionsmæk i milliardkoncernen Haarslev, der dyrker grøn dagsorden ved at omdanne kødaffald til foder. Læs historien her.

Ny tilsynsformand: Hvidvaskindsats er vigtigste udfordring

Udrulningen af Finanstilsynets nye hvidvasktiltag er årets vigtigste udfordring, siger Finanstilsynets nye formand David Lando. Læs historien her.

Reklamegigant vil skrue op for salget med ny hovedejer

The North Alliance, som blandt andet består af reklamebureauet & Co, bliver solgt til kapitalfonden Norvestor. Det skal give mulighed for at komme ind på nye markeder. Læs historien her.

KMD vil indtage det finansielle marked

It-virksomheden KMD indgår strategisk samarbejdsaftale med teknologi- og konsulentvirksomheden IBM. Aftalen skal fremtidssikre KMD i jagten på store it-opgaver i Norden og skal blandt andet angribe det skandinaviske finansielle marked med nye it-servicer. Læs historien her.

Ny TDC-formand åbner for at skære ned på bestyrelsesposter

Vestas' formand Bert Nordberg skal stå i spidsen for TDC fremover. Hans bestyrelseskarrierer breder sig til nogle af Nordens største selskaber som Electrolux AB, Saab, Skandinaviska Cellulosa AB og Essity AB. Læs historien her.




/ritzau/FINANS




Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Samuelsen vildledte Folketinget om SAS-sag

Ny kæmpefond skal bremse dansk børsflugt

Tidligere Genmab-stifter går på børsen i New York

Vestager går i flæsket på Amazon: Kvæler kongen af nethandel de små virksomheder på platformen?

Venstre om Wammens skattemissil: "Det er så hyklerisk og utroværdigt"

Mette Frederiksen vil aflyse skattefri mobil: Pengene skal gå til udsatte børn

Nu bliver dit kørekort til en app: Regeringen vil gøre ID-beviser digitale

I mexicanske Oaxaca kan du lade guidebogen ligge derhjemme og gå på opdagelse i farvestrålende gader

Audi A6 Avant: Skønhed i stort format