Ebola spreder sig til millionby i DRCongo
Embedsmænd fra det congolesiske Sundhedsministerium bærer første forsending af eksperimentelle ebolavacciner.
Foto: Scanpix
Generelt Af
Myndighederne i DRCongo oplyser, at man har registreret et tilfælde af ebolasmitte i byen Mbandaka, der har omkring en mio. indbyggere.

Det oplyser landets sundhedsminister, Oly Ilunga, i en erklæring sent onsdag aften lokal tid.

Spredningen til Mbandaka betyder, at ebolaudbruddet er gået ind i "en ny fase", skriver ministeren i sin erklæring.

"Vi går ind i en ny fase af ebolaudbruddet, der nu har ramt tre områder, inklusive et byområde," siger Oly Ilunga i en erklæring.

"Siden udsendelsen af advarslen i Mbandaka har vores epidemiologer arbejdet på at få identificeret de mennesker, der har været i kontakt med formodede smittede," tilføjer han.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, meddelte forleden, at man har forberedt sig på "det værste" i forbindelse med det aktuelle udbrud af ebola.

Frygten er hidtil gået på, om smitten ville spredes til en større by.

Det har WHO's vicegeneralsekretær for nødberedskab, Peter Salama, tidligere oplyst.

Det vurderes, at virusset allerede har kostet 23 mennesker livet i DRCongo, og med spredningen til en stor by bliver udbruddet sværere at begrænse, oplyser WHO.

Organisationen oplyste i sidste uge, at den har modtaget 4000 doser af en vaccine mod ebola.

Vaccinen gives dog på forsøgsbasis, og Peter Salama oplyser, at den er svær at anvende og altså ikke er noget vidundermiddel mod smitten.

I sidste uge blev risikoen for en spredning i regionen vurderet til at være moderat. Ni nabolande er blevet advaret.

"Hvis ebola spredes til en by af den størrelse (som Mbandaka, red.), så får vi et meget stort udbrud. Så venter en reel udfordring," sagde Peter Salama i sidste uge.

Det er niende gang, DRCongo rammes af et ebolaudbrud, siden virusset blev registreret for første gang ved floden Ebola i 1970'erne.

/ritzau/Reuters


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ekspert om størrelse på eventuel bøde i hvidvask-sagen: Amerikanerne kigger på hvad banken har gjort for at rydde op

Nyt spansk bilmærke debuterer i Danmark med 300-hestes SUV

Fine fornemmelser i Dolomitternes dronning

Franskmænd i oprør over stigende benzinpriser: En dræbt og 400 mennesker er blevet såret

Danmarks Titanic: Søren Flott vil fortælle historien om den værste skibskatastrofe i verdenshistorien

Det holder aktiechefen øje med i ugen der kommer

800 buschauffører protesterer mod stramme tidsplaner og færre ruter: Det rammer ikke de velbjærgede men dem med tyndslidt tegnebog

Kristian Jensen om reformstop: Vi er stødt på en mur og må finde andre veje frem

Kom med på to afbud: Nu er Morten Løkkegaard EU-spidskandidat