Det skriver medierne: Digital kursændring kan tage et årti for Mærsk
Foto: Keld Navntoft, Ritzau/Scanpix
Generelt Af
Berlingske Business:

Digital kursændring kan tage et årti for Mærsk 

A.P. Møller-Mærsk, der er i gang med en historisk digital offensiv, kan allerede spore utålmodighed hos aktionærerne. Men store kulturelle forandringer af virksomheder kan tage op mod ti år at gennemføre, lyder det fra en af verdens førende eksperter på området.

SAS' nye internet har været værd at vente på

Flyselskabet SAS har netop lanceret sit nye højhastighedsinternet på sine kort- og mellemdistanceflyvninger efter mere end et halvt års forsinkelse. Resultatet er meget overbevisende.

To kampe kan betyde trecifret millionbeløb for Brøndby IF

Fodboldklubben Brøndby IF snublede mandag på vejen mod mesterskabet, og sæsonens sidste to kampe kan have store økonomiske konsekvenser. Sportsøkonom peger dog på, at klubben allerede er lykkedes med et vigtigere projekt.


Jyllands-Posten Erhverv:

Stramning lurer efter Netcompanys skattegevinst

Et politisk flertal vil have undersøgt, om det er nødvendigt at stramme skattereglerne for danske virksomheder.

Det sker efter afdækning af, hvordan it-selskabet Netcompany, der er på vej mod børsen, scorede en gevinst på 68 mio. kr. i forbindelse med et virksomhedsopkøb.

Nye TDC-ejeres plan kan komme under pres

Med Pernille Erenbjergs farvel og manglen på en ny bestyrelsesformand er de nye TDC-ejere kommet på en hård opgave. Hvis flere fra ledelsen takker af, er der problemer, mener analytiker.


Børsen:

Investorer dumper Pandoras Kina-plan 

Et eksplosivt voksende kinesisk piratmarked giver Pandora voldsomme problemer. Smykkegigantens topchef Anders Colding Friis' nødplan får hug af investorerne, der sender aktien ned med mere end 15 pct. svarende til et værditab på 11 mia. kr.

Og med et omsætningsdyk i USA på 20 pct. er der stigende mistillid blandt investorerne.

Tidligere Mærskfolk udsteder kryptovaluta

Iværksættervirksomheden Blockshipping er begyndt at sælge sin egen digitale møntfod i jagten på 150 mio. kr. til vækst. Blockshipping har udviklet en blockchain-platform, som skal centralisere alle verdens containere.

Danske Bank skyder millioner i fintechfirma

Danske Bank har for første gang skudt penge ind i et fintech-selskab. Budget-appen Spiir får 25 mio. kr. som et led i bankens ny strategi. Lars Malmberg, der er chef for commercial excellence i Danske Banks koncernudviklingsafdeling, er klar til flere køb.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Rapport afslører spekulation i udbytteskat

Europa-Parlamentet godkender Ursula von der Leyen som ny kommissionsformand

Nordea: Overflødigt med nye rentedyk fra Powell og Draghi

Aktieluk i USA: Rekorderne tog en pause mens bankregnskaber kom i fokus

Alfa Laval forfremmer fire danske afdelinger til globale videnscentre: "Vi ender med at være blandt de fem mest betydende lande i koncernen"

Kort før Vestas-skifte: Nu skifter verdens næststørste vindmølleproducent også ud i toppen

Vestas lander ordre på 99 møller i Saudi Arabien

Markedet lukker: Genmab steg til vejrs efter Darzalex-salgstal