Anklager om livstid til Madsen: I må ikke ryste på hånden
Foto: Scanpix: Nicolai Linares
Generelt Af
Kun i helt særlige og ekstremt grove tilfælde kan et enkelt drab straffes med fængsel på livstid.

Ikke desto mindre forekommer det ifølge specialanklager Jakob Buch-Jepsen åbenlyst, at netop landets strengeste straf må tages i brug i sagen om drabet på den svenske journalist Kim Wall.

"Der er et lille begrænset vindue for at idømme livsvarigt fængsel, når vi er oppe i de allergroveste drab. Og i denne sag er vi oppe i den kategori," siger Buch-Jepsen mandag i Københavns Byret.

Som udgangspunktet straffes drab med 12 års fængsel. Men i sagen mod Peter Madsen hober de skærpende omstændigheder sig op.

"Denne sag er blottet for formildende omstændigheder," siger Buch-Jepsen.

Specialanklageren henviser til, at drabet ifølge anklagen ikke alene var seksuelt motiveret, men at det også var nøje overvejet og planlagt.

"Fastbundet og brutalt sexmyrdet"

"Hun er blevet fastbundet og brutalt sexmyrdet, hvorefter hun er blevet parteret. Drabet og det seksuelle koster efter anklagemyndighedens opfattelse isoleret set 16 års fængsel, men med det forberedende element og parteringen er vi altså oppe i livstid," siger anklageren.

Hvis dommeren og de to domsmænd er uenige, går specialanklageren efter forvaring. Sammen med fængsel på livstid er forvaring den eneste mulighed for, at ikke-sindssyge kriminelle kan spærres inde på ubestemt tid.

Forvaring gives i tilfælde, hvor tiltaltes forbrydelse ikke i sig selv er så grov, at eksempelvis fængsel på livstid er aktuel, men hvor risikoen ved at sætte en udløbsdato på straffen vurderes til at være for stor.

Forsvarer får ordet

"Høje domsmandsret. Denne uhyggelige sag er helt unik, og der bør ikke være nogen rysten på hånden. Enten idømmes han fængsel på livstid eller forvaring," siger anklageren.

Mandag eftermiddag får Peter Madsens forsvarer ordet. Hendes opgave er at overbevise retten om, at Madsen er uskyldig i drab.

Den tiltalte hævder nemlig, at Kim Wall døde i en ulykke i ubåden "UC3 Nautilus", og at han i en form for choktilstand valgte at partere liget.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Momsbombe i EU: 1100 mia kr ryger på gulvet

EU-præsident tror stadig på kompromis om brexit

Advarsel fra finanshus: Handelskrig mellem USA og Kina kan ende i økonomisk koldkrig

Danske Bank kan tilbagekalde bonusser: Thomas Borgen fik 4,7 mio fra 2009 til 2015

Fredagens aktier: Vestas og Ambu i store stigninger - Danske Bank i markant dyk

May banker pundet ned med afvisning af EU's tilbud: "Det vil være en dårlig aftale"

Danske Bank sendt til bunds - mens Ambu strøg i vejret

Lars Seier om dødt Formel 1-projekt: "Det er uforskammet og flabet over for os, for at sige det, som det er"

Den største udskiftning på Wall Streets indeks siden 1999 sker i aften