Facebook presses til at forklare datalæk
Foto: Scanpix
Generelt Af
Facebook ligger under for et stigende pres for at forklare, hvordan data om 50 mio. brugere indsamlet af datafirmaet Cambridge Analytica kunne blive udnyttet af politikere under valgkampen.

Det skriver Financial Times.

Både amerikanske og britiske politikere vil have Facebook til at dele mere information om, hvordan Cambridge Analytica, der har forbindelser til Donald Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon, høstede data omkring amerikanske vælgere.

Den britiske embedsmand Damian Collins har bedt Facebooks administrerende direktør, Mark Zuckerberg, om at vidne i en efterforskning om, hvordan det sociale medie også blev brugt i flere politiske kampagner - heriblandt i forbindelse med brexit-afstemningen.

Han siger til Financial Times, at det er på tide, at Mark Zuckerberg stopper med at gemme sig bag sin Facebook-side og svarer på anklagerne.

Også den demokratiske senator i Minnesota, Amy Klobuchar, vil have, at Mark Zuckerberg skal vidne foran Senatet.

Facebook sagde fredag, at det havde bandlyst dataanalyseselskabet. Dog er det tre år siden, at det først blev opdaget, at selskabet havde brudt med Facebooks regler.

Facebook begrunder den sene bandlysning med, at Cambridge Analytics havde forsikret Facebook, at al indsamlet data var blevet slettet tilbage i 2015.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Blockchain kan udløse milliardgevinst i Danmark

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


Amerikansk storbank: Flyvende biler bliver et gigamarked inden for de næste 20 år

Brødre henter stor trecifret millioninvestering til californisk it-komet – har rejst mere end 1 milliard siden 2009

Helle Ib: Danskerne kan være på vej til valgurnerne inden påskeferien

Mærsk: Vi er ikke et shippingfirma mere

SF tager fra de rige og giver til de fattige i skatteoplæg

Carlsberg er klar med ny sixpack og vinker farvel til adskillige ton overflødigt plastik

Retailer på Amazon: "Deres mål er decideret modsat dit"

Trump er på vej med melding om nedlukning og grænsesikkerhed

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer