Amerikanske selskaber lægger afstand til våbenlobby
Foto: Michele Eve Sandberg/Scanpix
Generelt Af
Våbenlovgivningen i USA er igen udsat for hård kritik efter skolemassakren i Florida forrige uge, og flere store virksomheder har de seneste dage droppet samarbejdet med National Rifle Association (NRA).

Det skriver Washington Post og nyhedsbureauet Reuters.

Medlemmer af våbenlobbyen har nydt godt af rabattilbud fra selskaber, som NRA samarbejder med.

Men torsdag og fredag har biludlejningsfirmaerne Hertz og Avis, hotelkæden Best Western, et stort forsikringsselskab, en bank og flere andre virksomheder meddelt, at de vil indstille aftalerne.

På sociale medier er der flere kampagner, som opfordrer amerikansk erhvervsliv til at boykotte NRA, som arbejder for retten til at købe og bære våben.

Protestbevægelsen på de sociale medier får med virksomhedernes beslutning vind i sejlene, konstaterer Washington Post.

Det var en af de største private banker i USA - First National Bank of Omaha - som først meddelte, at en aftale med NRA om et særligt kreditkort til medlemmerne ikke bliver fornyet.

Banken udstedte, hvad det i annoncer kaldte for "Det officielle kreditkort for NRA". Med kortet kunne medlemmer få fem procent tilbage fra køb af benzin og sportsudstyr.

Massedrabet har påny sat fokus på NRA, som i årevis er blevet tilskrevet at blokere for stramninger af våbenloven ved at støtte politikeres valgkampagner med millioner af dollar.

Demokratiske politikere og studerende fra den skole, hvor 17 elever og lærere blev dræbt, har kritiseret våbenlobbyens indflydelse på amerikanske toppolitikere.

Men NRA's leder, Wayne LaPierre, beskylder de demokratiske politikere for at udnytte tragedien i Florida. Han mener, at de forsøger at undergrave amerikanernes ret til at bære våben.

Som mange andre organisationer har NRA og selskaber aftaler, der har til formål at gøre det mere attraktivt at blive medlem.

På NRA's hjemmeside fremhæves medlemsfordele som besparelser på kreditkort, høreapparater, billeje, rejser, bilforsikringer og receptpligtig medicin.

Pakkefirmaet FedEx giver for eksempel en rabat på op til 26 procent på forsendelser.

En talsperson for FedEx siger til Washington Post, at virksomheden ikke har kommentarer til aftalen med NRA.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Spil gør klar til salg af kasinoguldæg

Aktier: Energi kunne ikke trække USA i plus

Analyse: Han er den nye Danske Bank-boss, medmindre...

Ejendomsudvikler vil bruge 25 mia på at bygge ny by

Kongen af shoppingscentre stopper med centerbyggeri: "Historisk set har det været en alt for dårlig forretning."

Aktiesalget skydes i gang: Dansk cannabisselskab går på børsen

Analyse: Labour overvejer ny folkeafstemning om brexit, men et stop for brexit er usandsynligt

Løkke: Nedslående Trump-tale med fravær af ledelse

Norske aktier i rekord på rekord