Lars Løkke: Den kongelige familie har mistet sit anker
Prins Henrik sammen med børnene prins Joachim og kronprins Frederik og et lille hjortekid. Prins Henrik sov tirsdag den 13. februar kl. 23.18 stille ind på Fredensborg Slot.
Foto: Scanpix/Egon Engmann/arkiv
Generelt Af
Det er med stor sorg, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har modtaget meddelelsen om prins Henriks død. Det skriver statsministeren i en pressemeddelelse, hvor han mindes prinsen.

"Den kongelige familie har mistet et anker."

"Dronning Margrethe har mistet sin indsigtsfulde og varme livsledsager igennem mere end et halvt århundrede."

"Danmark har mistet en unik repræsentant for vores land, lyder det i mindeordet."

Prins Henrik sov stille ind klokken 23.18 tirsdag på Fredensborg Slot i Nordsjælland. Han blev 83 år gammel.

Ved hans side var dronning Margrethe og parrets to sønner, kronprins Frederik og prins Joachim.

I statsministerens mindeord bliver familiens omsorg for prinsen i den sidste tid fremhævet.

"Prinsens livsglæde foldede sig for alvor ud sammen med børnebørnene, der heldigvis fik mange år til at lære deres lune og kærlige farfar at kende."

"Prinsen bevarede, trods sygdom, sit gode humør til det sidste. Det er beundringsværdigt, hvor fint den kongelige familie har tacklet og åbent fortalt om den svære tid, de har været igennem," lyder det.

Prins Henriks liv fra hans barndom i Hanoi til samlingspunkt for den kongelige familie i Danmark, listes også op i meddelelsen.

Han var en mand, der har sat afsæt på den kongelige familie og på verden, der omgik ham, fremgår det.

"Han mestrede på bedste vis den danske humor og selvironi. Han brændte for finere fransk madlavning og besad charme og sans for poesi, musik og kunst. Med sit internationale udsyn var han med til at åbne danskernes øjne for verden."

"Prins Henrik satte tydelige aftryk på verden omkring sig gennem hele sit liv. Han var en facetternes mand med mod og kant. Han turde sætte sig selv og sin person i spil og nægtede at være tilskuer til livet." 

"Livet skulle leves og opleves. Derfor var det altid en beleven og engageret prins, man mødte," skriver statsministeren.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Storaktionærers tillid til Danske Bank er svækket: "Der har været et massivt ledelsesmæssigt svigt"

Frygten for bonussmæk breder sig hos Danske Banks gulddrenge

Amerikanske aktier tæt på rekorder trods it-fald

Kritik af Finanstilsynet: Lod sig vildlede af Danske Bank

Niels Lunde: Det begynder først nu, Ole Andersen

Løkke: Flere konsekvenser kan vente for Danske Bank

Analyse: Der er gået knas i topchefs kursraket

Hvidvaskjæger efter Danske Bank-rapport: Den ændrer hele billedet

Politiet: Nørholt kopierede signatur fra Starbucks-ansat